23948sdkhjf

Granzow A/S har overtaget Foxboro instrumentering

Med overtagelsen følger hele Foxboro's store kendte leveringsprogram af intelligente kompakte tryktransmittere med ringe vægt til procesopgaver i hårde krævende miljøer. De vil kunne ses på Granzows stand B 1514 på Automatik 2008.
Desuden har man udviklet en transmitter til papirpulp, som også vil blive vist. I/A seriens korrosionsbestandige tryktransmittere kan leveres i standardudførelse, flammesikker eller sanitære udførelser. Transmitterne kan monteres direkte i processen. Tryktransmitterne har en nøjagtighed på plus/minus 0,05 % i hele det definerede trykområde.

Udgangssignal og konfiguration
Transmitterne er udført med tydeligt LCD display, som viser det øjeblikkelige tryk i processen. I standardudførelse leveres tryktransmitteren med 4-20 mA og 1 til 5 Vdc. Transmitteren kan leveres med digitalt signal til I/A arbejdsstation, 4-20 mA til håndholdt terminal, personcomputer eller standardtrykafbryder. Desuden kan transmitteren leveres med Hart/4-20 mA til intelligent HART kommunikator, arbejdsstation eller personcomputer. Der er også mulighed for tilslutning til Fieldbus, Profibus og FoxCom.

Materialevalg til sensorer
Afhængig af opgaven i processen samt transmitterens udførelse kan sensorerne leveres i Co-Ni-Cr, rustfrit syrefast stål AISI 316L, Hastelloy C eller Hastelloy C276.

Temperatur- og trykområde
Tryktransmitterne har et temperaturområde fra minus 40 grader C til plus 85 grader C og flere trykområder fra 0,07 til 210 bar. Transmitterne overholder flere ATEX godkendelser. De kan desuden leveres med flere typer CSA og SAA certifikater og FM godkendelser. Tryktransmitternes tilslutning til processen er med 1/2" NPT nippel i materialerne rustfrit syrefast stål AISI 316L eller HAstelloy C. Til papirpulp er der flere forskellige tilslutningsformer til processen i 1" og 1,1/2" i rustfrit syrefast stål AISI 316L.

Transmittere til differenstryk
I samme I/A serie kan Granzow A/S levere transmittere til differenstryk til procesopgaver med samme udgangssignal, konfiguration, temperaturområde og tilslutningsgevind som til tryktransmittere. Differenstrykområdet er fra 6,25 op til 2500 mb med et maksimalt tryk på 400 bar. Benyttes to sensorer i samme transmitter, kan differenstrykområdet være fra 0,02 til 7,2 mbar.

Stabil og nøjagtig tryktransmitter
Med det store leveringsprogram af transmittere fra Granzow A/S har brugerne mulighed for at opnå en optimal løsning med en stabil og nøjagtig arbejdende transmitter, hvorved man kan få et korrekt produkt og følge med i processen hele tiden.

Kilde: Granzow - http://www.granzow.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078