Det er ikke en helt lille maskine, der i disse uger er i gang med at blive installeret hos FK Smedie, der har til huse i Allingåbro på Djursland.
- Vi har købt en Bodor H12. Den kommer med en 30 kW laserkilde, og en bordstørrelse der hedder 12x3 meter. Derudover har vi købt den med 3D-hoved, så vi kan skærpe både på undersiden og oversiden af pladerne. Og vi kan fuldskærpe op til 50 mm plade og skære op til 70-75 mm alt afhængig af, om det er rustfri eller almindeligt stål, siger Christian Thomsen, der er direktør hos FK Smedie.