23948sdkhjf

Rolltech udvider produktionen i Hjørring

Udvidelsen skaber 10 nye arbejdspladser - måske flere.

Efter års uafbrudt vækst er producenten af profiler til vinduesindustrien Rolltech i Hjørring vokset ud af de eksisterende bygninger på W. Brüels vej.

For at skabe plads til den fortsatte vækst og nye produkter har Rolltech derfor købt det tidligere Hjørring Beredskabscenter på Mads Clausens Vej 9 af Hjørring Kommune og starter nu byggeriet af 3.500 kvadratmeter produktion og lager.

- Efter fem år i træk med volumen og omsætningsrekord rækker de eksisterende rammer ikke længere, fortæller administrerende direktør Lars Hedegaard Knudsen.

Nyt produkt og nye arbejdspladser
Rolltech investerer godt 10 mio. kr. i udvidelsen, der blandt andet skal huse produktionen af et helt nyt produkt.

 - Vi har udviklet en ny højeffektiv varmkant afstandsprofil til lavenergi termoruder, som skal produceres i Hjørring. De nye produkter vil indledningsvis skabe cirka 10 nye arbejdspladser i produktionen til maskinoperatører på de nye højteknologiske produktionslinjer, fortæller administrerende direktør Lars Hegelund Knudsen.

Nye produktionslinjer & teknologi
Rolltech forventer udover bygningerne at skulle investere 30 mio. kr. i nye produktionslinjer og teknologier.

Linjerne er udviklet og designet af Rolltech selv - maskindelene købes fra specialister i Danmark samt i udlandet og samles af Rolltechs egne teknikere.

Her forventes der at komme så meget fart på maskinbyggeriet, at der skal ansættes yderligere teknikere.

De nye bygninger og produktionslinjer vil stå klar til brug inden udgangen af 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094