23948sdkhjf

Produktnyhed: Autodesk satser på design af komplette fabriksanlæg

AutoCAD P&ID 2008 (piping and instrumentation diagramme) letter arbejdet med design og visualisering af rørføring og elektriske diagrammer til fabrikker. Den nye løsning er integreret med Autodesks øvrige 2D-miljø i kraft af slægskabet med AutoCAD.
København er den første by i Nordeuropa, hvor løsningen lanceres, og AutoCAD P&ID 2008 er den første i en serie af programmer til design af fabrikker.

AutoCAD P&ID 2008 bygger på den udbredte AutoCAD-platform, og derfor lanceres løsningen med en brugerflade, der i forvejen er kendt blandt langt størstedelen af brugerne i industrien i Danmark. Det betyder, at man nu kan arbejde helhedsorienteret med designet af al ”indmaden” i en fabrik og desuden effektivisere og optimere arbejdet med ISO-standarder, tegningsudveksling, fejlsikring, kollisionstest, projektstyring, m.v.

- Lanceringen af AutoCAD P&ID 2008 er en strategisk satsning fra Autodesk, og vores mål er at tilbyde et integreret designværktøj, der reducerer antallet af fejlkilder, når man tegner diagrammer og rørføring til en ny fabrik. Brugerfladen sikrer, at det bliver nemmere at udveksle data mellem ingeniører, bygherrer og tilknyttede faggrupper, så forløbet bliver så smidigt som muligt, siger Mark Strassman, vice president i Autodesk Plant Solutions.

Kilde: Autodesk - http://www.autodesk.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11