Terma har netop fået fornyet sin eksporttilladelse af dele til F-35-kampfly, som blandt andet sælges til Israel. Foto: Ritzau Scanpix

Midt under krigen i Gaza har de danske myndigheder givet Danmarks største våbenvirksomhed grønt lys til i flere år fremover at eksportere dele, der ender i Israels F-35-kampfly.

Det skriver Information og mediet Danwatch på baggrund af aktindsigt i dokumenter fra Rigspolitiet.

I begyndelsen af maj imødekom myndighederne to ansøgninger fra Terma om at få fornyet virksomhedens eksporttilladelser, der ellers stod til at udløbe. De nye tilladelser er gyldige i fem år og giver virksomheden tilladelse til at eksportere en ubegrænset mængde dele til F-35-kampflyene via USA.

Det sker på et tidspunkt, hvor beskyldninger om krigsforbrydelser hænger tungt over Israel.

For nylig anmodede chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag om arrestordrer mod den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister, Yoav Gallant, såvel som tre Hamas-ledere, der mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Desuden har FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), udstedt et påbud om, at Israel "øjeblikkeligt" skal indstille sin militære offensiv og "enhver anden handling" i området Rafah, som kan forårsage "den fysiske tilintetgørelse" af palæstinenserne. Påbuddet er udstedt i forbindelse med behandlingen af et sagsanlæg, hvor Sydafrika har beskyldt Israel for at være i færd med at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza.

Dertil kommer konkrete beskyldninger om krigsforbrydelser fra en lang række menneskeretsorganisationer og FN-rapportører.

I den situation er det "helt vanvittigt" at udstede nye eksporttilladelser, mener Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach. Beslutningen får også kritik af De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach.

Juridiske eksperter, som Information og Danwatch har talt med, vurderer, at det er yderst tvivlsomt, om det er lovligt for de danske myndigheder at udstede tilladelserne. Internationale regler for våbeneksport forbyder nemlig Danmark at tillade eksport af militært udstyr, når der er en "klar" eller en "overvejende" risiko for, at det kan ende med at bidrage til krigsforbrydelser.

- Det er meget, meget svært med den gældende formulering af FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler at se, hvordan det her skulle være lovligt, siger den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i april, at han havde "skærpet" Danmarks linje i forhold til militær eksport til Israel, så den nu er "meget restriktiv". Men efterfølgende har det vist sig, at skærpelsen kun omfatter den relativt lille del af Danmarks militære eksport, der sker direkte til Israel. Dermed gælder den ikke eksporten til F-35-kampflyene, der produceres i et internationalt samarbejde ledet af USA og sælges til en række lande, heriblandt Israel.

Eksporten af militært udstyr til Israel via F-35-programmet er i øjeblikket genstand for retsopgør i flere vestlige lande.

I februar kendte den hollandske landsret landets eksport af reservedele til Israels F-35-kampfly ulovlig, med henvisning til at der er en "klar risiko" for, at kampflyene bliver brugt til at overtræde krigens love under bombardementerne af Gaza. Den hollandske regering har anket dommen til højesteret, men foreløbig er landets eksport sat i stå.

I Danmark er to retssager undervejs.

Det har ikke været muligt for Information og Danwatch at få et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Udenrigsministeriet fastholder i et kort skriftligt svar, at "Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser".