Supervisor

Vil du være en del af en global virksomhed, som udvikler og leverer klimavenlige teknologier, der bidrager til den grønne omstilling i den maritime sektor? Og har du samtidig lyst til en spændende hverdag med rejseaktivitet, så er det måske dig vi søger!
Stillingen
Som Supervisor bliver dine primære opgaver i vores montage team, hvor dagligdagen foregår på vores lokation i Hedensted. Derudover kan du blive sendt ud på service- og vedligeholdelsesopgaver rundt i verden hos vores kunder. Der estimeres 60 - 80 rejsedage om året. Du vil indgå i et team af specialister der monterer og servicerer vores systemer.
Dine Primære arbejdsopgaver bliver:
- Montage af anlæg i produktionen
- Tryk- og FAT test på anlæg inden levering til kunden
- Udføre overhauls i Europa, Asien og USA
- Gennemføre servicejobs på skibsværfter og på Sea Trials (på vand) i Asien, Europa og USA
- Funktions test on-site i forbindelse med afsluttet service
- Udarbejde service rapporter i forbindelse med afsluttede opgaver.
Du skal bidrage til og understøtte at vi arbejder mod en kosteffektiv produktion med levering af kvalitetsprodukter i forhold til kundens behov.
Det tilstræbes at rejse kan planlægges med op til 14 dages varsel. Men opgavernes art kan medføre, at du skal kunne rejse med kort varsel.
Stillingen refererer i dagligdagen til Head of Assembly i Eltronic Fueltech, mens vores Service Managers håndterer koordinering og planlægning af serviceopgaverne.
Faglige kvalifikationer
Vi forstiller os, at du har en faglig baggrund som f.eks. smed, elektriker, mekaniker, maskinmester, skibsmontør el. lignende. Du kommer gerne fra en lignende stilling og har erfaring med el-teknisk og mekanisk montage. Du har ligeledes Truck/kran certifikat.
Du har skarpe håndværksmæssige kvaliteter med flair for problemløsning og en logisk tilgang til opgaven.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover har du gode IT-kundskaber og kan læse og forstå teknisk dokumentation.
Personlige kvalifikationer
Du trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar for dine opgaver. Du er serviceminded, går gerne forrest og har fokus på at yde høj kvalitet i opgaveløsningen. Dine samarbejdsevner er gode, og du trives i en alsidig og fleksibel hverdag, hvor dagene ikke er ens. Din kommunikation er imødekommende og du har en naturlig gennemslagskraft.
Derudover arbejder du systematisk, mestrer et godt overblik og evner at analysere og vurdere problemstillinger.
Vi tilbyder
En interessant stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er altid klar til at hjælpe, når der er behov for det.
Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft.
Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god work/life balance, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kollegaer.
Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime industri, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak.
Eltronic FuelTech beskæftiger over 170 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1600 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.