Jacob Bøhme Christensen nåede kun at få et år i stillingen som topchef hos den store underleverandør IQ Metal.
Han blev ansat i august sidste år. Nu er samarbejdet afbrudt, og IQ Metals bestyrelse har i stedet indsat Jesper Zacher Nielsen som administrerende direktør.
AnnonceJesper Zacher Nielsen er medejer af virksomheden. Han har i mange år ejet den sammen med Bo Fischer Larsen. I 2022 fik de desuden investorer ind fra Pentaco Partners.
AnnonceJesper Zacher Nielsen vil ikke selv kommentere på baggrunden for chefskiftet, men henviser til bestyrelsesformand Thomas Bechmann fra Pentaco Partners. Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Bechmann.
AnnonceIQ Metal i Danmark kom ud af 2024 med en omsætning på 72,7 mio. kr. og et underskud på 5 mio. kr. før skat.
IQ Metal Holding ApS landede et underskud på 14,0 mio. kr. i 2024.
AnnonceIQ Metal har omkring 450 medarbejdere. Heraf er de 400 i Polen og omkring 50 i Aarhus.
Annonce