Der har været rift om arbejdskraften de seneste år, og det er stadig svært at skaffe faglærte medarbejdere. Afmatningen begynder dog også at kunne mærkes flere steder i metalindustrien, og derfor gik vi ikke uden om fyringsrunder i 2023.
Hos Grundfos måtte man igennem den kedelige proces med at sige farvel til gode kolleger hele to gange. I juni måtte man sige farvel til 120 danske medarbejdere: Efter rekordomsætning: Grundfos fyrer 120 ansatte.
Og i slutningen af november opsagde man 90 medarbejdere: Grundfos fyrer i Bjerringbro.
Hos Vestas har man gennem længere tid været presset af et trægt marked for onshore-møller. Derfor valgte man i november at sige farvel til 200 medarbejdere i Ringkøbing. Med til historien hører dog, at Vestas opruster i Nakskov og på Lindø, hvor man producerer offshore-møller: Vestas skærer 200 stillinger i Vestjylland.
Der var heldigvis langt mellem de store fyringsrunder, og generelt blev der skrevet masser af nye ansættelseskontrakter rundt omkring i industrien.
Det er blandt andet tilfældet hos SH Group, hvor man forventer at ansætte 100 nye medarbejdere de kommende tre år: Skal bruge 100 medarbejdere de kommende år: SH Group kigger mod udlandet for at skaffe faglærte.
Hos PM Energi i Brønderslev betød energikrisen en voldsom stigning i efterspørgslen efter nødstrømanlæg. Derfor var der behov for at mande op: Nødstrømsekspert ligger vandret og masse-hyrer.
I Middelfart er den israelske rørproducent Golan Pipe Systems rykket ind i Uponors tidligere fabrik, og her regner man med at få brug for 50 nye medarbejdere: Skal bruge 50 medarbejdere: Rørproducent flytter produktion til Middelfart.
Der blev heldigvis hyret mere end der blev fyre i den danske metal- og maskinindustri i 2023. Her er nogle af de andre historier der hittede på Metal Supply:
Landbrugsmaskine-producent ansatte 95 nye medarbejdere på ét år
Afmatning tvinger Blücher til fyringer
Eltronic Group runder 1.300 medarbejdere efter vildt vækst-år
Fynsk smedevirksomhed fordobler bundlinje og medarbejderstab
Vestjysk maskinproducent ansætter trods usikkert marked
45 stillinger nedlægges: Kølerproducent flytter produktion til Kina
Travlhed: Sønderborg-virksomhed vil opruste med 15 nye medarbejdere
Vind-specialister har ansat 50 medarbejdere på to år
Afmatning tvinger KP Components til fyringer
Omfattende fabriksflytning afsluttet: 85 nye medarbejdere hos Alfa Laval i Kolding