23948sdkhjf

45 stillinger nedlægges: Kølerproducent flytter produktion til Kina

Nissens Cooling Solutions nedlægger en del af produktionen i Horsens, og flytter den i stedet til Kina. Det skriver Horsens Folkeblad.

Virksomheden har 237 ansatte i Horsens, og af dem bliver de cirka 45 ramt af udflytningen.

Administrerende direktør Lars Steen Rasmussen forklarer, at udflytningen skyldes, at Nissens Cooling Solutions' kunder i vindmølleindustrien er pressede for øjeblikket, og det smitter af på leverandøren af kølesystemer.

- Vi havde også et godt første halvår, men her i andet halvår har vi mærket en opbremsning, og vi ser, at den vækst, som vi, vores kunder og deres kunder havde forventet ville komme i 2024-25, er udskudt. Vi mærker, at kunderne udskyder ordrerne, siger Lars Steen Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Derfor kører Nissens med overkapacitet i øjeblikket, og planen er, at kapaciteten på koncernens fabrik i Kina skal udnyttes fuldt ud.

Nissens Cooling Solutions blev i 2021 købt ud af K. Nissen International af A.P. Møller Holding. Den resterende del af den daværende koncern kører i dag videre i selskabet Nissens Automotive.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.768