Robotter skal svejse armeringsstålet til Europas længste sænketunnel
Det er svært at forstå, hvor stort Femern-byggeriet er, når man når til enden af Sydmotorvejen i Rødbyhavn. Man kan enten køre ligeud og direkte ombord på Rødby-Puttgarden færgen. Kører man til højre, fører vejen direkte til Lollands absolutte vækstmotor i disse år, Femern Bælt-tunnelen.
Et tidligere hotel med en legeplads fuld af havdyr og elementer fra brobyggeriet er det første tegn på, at man nærmer sig en af Europas i øjeblikket største byggepladser.
- Vi havde omkring 40.000 besøgende i vores besøgscenter sidste år. Interessen har til tider været lidt overvældende. Vi har også et udkigstårn, som har været meget populært i mange år, men byggeriet har flyttet kysten med en halv kilometer, og udsigten er ikke så spændende mere. Vi arbejder på en erstatning, og forsøger at holde vores besøgscenter aktuelt og interessant for de mange gæster, men vi kan godt mærke, at der er stor efterspørgsel efter at komme så tæt på byggepladsen som muligt, forklarer pressechef hos Femern A/S, Jens Villemoes, mens han starter en af Femerns mange firehjuls-trækkere.
Det er kun et fåtal af de 40.000 besøgende, som kommer længere end udstillingen i besøgscentret. Hovedentreprenøren FLC, der står for byggeriet af den 18 kilometer lange tunnel, forsøger at begrænse antallet af myrer i den kæmpe myretue, der strækker sig over 1,5 millioner kvadratmeter. På en hvilken som helst dag er cirka 1250 mand på arbejde på land. Endnu flere arbejder til vands.
Vi skal se den nye ”cut and bend-factory”, der skal fabrikere de armeringsnetbure, der udgør grundelementet i tunnelelementerne.
Men byggepladsen ændrer sig dagligt og både pressechefen og Torben Jeppesen, der er area construction manager hos Femern A/S for alle bygninger på grunden, er flere gange i tvivl om, hvorvidt gårsdagens vej stadig eksisterer. Reglerne er strikse, og man kan få et klip i sit indgangspas for at køre på gale veje og passere igennem de store gravemaskiners køreruter.
- Fabrikken bliver helt unik. Da vi byggede Øresundsbroen for 23 år siden, gik der et hav af armeringsbindere og bandt armeringsstålet. Langt størsteparten af den proces bliver automatiseret. Jeg vil tro, at det her er et af de største automatiseringsprojekter i Europa på en byggeplads, siger Torben Jeppesen, da det er lykkedes at finde den vej, der leder til fabrikken den dag.
Jeg vil tro, at det her er et af de største automatiseringsprojekter i Europa på en byggeplads Torben Jeppesen, area construction manager
En fabrik i fabrikken
350.000 tons armeringsstål kommer til at danne fundamentet for Femern Bælt-tunnelen. Oprindeligt skulle man have modtaget armeringsstålet forpakket, men det fyldte alt for meget på de skibe, som sejler stålet til den nyanlagte arbejdshavn.
Derfor besluttede FLC sig for at bygge en fabrik og selv fabrikere stålelementerne, forklarer Torben Jeppesen.
- Stålet ankommer afklippet i lige længder samt i spoler og coils på skibene, og så bliver det kørt direkte ind på fabrikken. Derefter lægger en maskine stykkerne ud i gitre. Så bliver de svejset sammen på langs og på tværs af en stor svejserobot. Til sidst bliver det samlede gitter sat på hylder, så det er klar til at blive kørt over i støberihallen, forklarer Torben Jeppesen og peger over mod elementfabrikken.
- Spolerne transporteres til fabrikshallerne hvor en maskine ”spoler armeringsstålet ud” via en oprettermaskine. Herefter klippes stålet af i den ønskede længde, således at spild undgås. En robot placerer de lange armeringsstål automatisk i hallen.
Hele processen foregår i et 210 meter langt og 62 meter bredt blåt telt, hvor man netop er blevet færdig med at installere traverskraner og krybespor. Nu skal al den indvendige teknik klargøres, inden produktionen kan begynde til sommer.
Det vil tage tre og et halvt til fire år at producere armeringsstålgitrene og siden støbe de 89 tunnelelementer, der hver er 217 meter langt. Omkring 50 smede skal operere de manuelle svejserobotter, der blandt andet skal producere mindre komponenter til byggeriet eller samle hjørner. To fuldautomatiske svejserobotter klarer det hårde arbejde med at svejse gitrene sammen.
- Automatiseringen af armeringsgitrene er en del af vores fokus på et ordentligt arbejdsmiljø. For det er hårdt arbejde med mange gentagelser, som foregår i den her hal, siger Torben Jeppesen.
Kan blive permanente
Et af de vigtige argumenter for at bygge cut and bend-fabrikken, var, at man kunne undgå at skulle svejse i de store støberihaller, hvor en konstant temperatur er vigtig for støbeprocessen.
Under den isolerede teltdug kan smede og robotter svejse side om side, imens store udsugningsanlæg sørger for, at luften er ren.
- På Øresundsforbindelsen var der to produktionslinjer, som fabrikerede stålet, men her skulle vi have haft seks linjer. Det har man samlet i én fabrik i stedet og har kunnet gøre støberihallerne kortere. Det er mere effektivt og så er det logistisk meget nemmere, at tingene er delt op, siger Torben Jeppesen.
Når armeringsburene er klar, køres de et stenkast videre til tunnelelementfabrikken, hvor man støber hvert af de 89 elementer i beton til tunnelen. Et element består af ni segmenter på hver 24 meter, der støbes i ét hug. Det tager ni uger at producere et element fra start til slut.
Støbeprocessen af et element tager 30-32 timer og er, i modsætning til smedearbejdet, ikke automatiseret. Tre hold støbeteknikere arbejder koncentreret, så processen bliver så ensartet som overhovedet muligt.
- Der kan være syv jumbojets i den her hal. Det er stadig en helt vild fornemmelse at stå midt i hjertet af det her byggeri. Sådan har jeg det hver gang, jeg er her, siger Jens Villemoes begejstret.
Der kan være syv jumbojets i den her hal. Det er stadig en helt vild fornemmelse at stå midt i hjertet af det her byggeri Jens Villemoes, pressechef
Men hvis den oprindelige plan bliver overholdt, vil både tunnelelement- og cut and bend-fabrikken have en kort levetid. Når Femern Bælt Tunnelen efter planen åbner i 2029, vil begge fabrikker og arbejdshavnen blive revet ned og det store område genskabes som natur-område.
I den nærmeste fremtid lurer projekter som havnetunnelen i København, havvindmøllefundamenter til energiøerne og måske endda Kattegatforbindelsen. Alt sammen projekter, som har brug for et solidt fundament af beton og jern. Derfor blev bevarelsen af fabrikkerne set som en ”positiv mulighed” i Infrastrukturplanen 2035, som blev indgået af et politisk flertal på Christiansborg i 2021.
- Vi er blevet bedt om at undersøge mulighederne for at bevare fabrikken. Den har kostet ca. 6 milliarder kroner at anlægge, så det giver god mening at genanvende den til andre formål. Det kræver blandt andet en ændring af anlægsloven, og vi er i øjeblikket ved at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af at bevare fabrikken, siger Jens Villemoes.
