23948sdkhjf
Del siden
Annonce

40-års jubilæum hos Moldow

D. 1. august 2025 kan A. Birgitte Ipsen fejre 40-års jubilæum hos Moldow A/S i Holsted.

Birgittes historie hos Moldow begyndte for alvor i 1985, da hun afsluttede sin handelsskoleeksamen og begyndte i lære i administrationen hos Jørgen Hansens Maskinfabrik A/S (i dag Moldow). Men nærmere bestemt begyndte den allerede i 1983, da Birgittes far, Jørgen Hansen, som havde grundlagt virksomheden i 1960, pludseligt døde. Efter det besluttede hans kone Mary og deres to børn at videreføre virksomheden sammen – og dermed var Birgittes arbejdsliv planlagt.

Hun har derfor fra starten spillet en afgørende rolle i virksomhedens udvikling – og hendes rolle er kun vokset gennem de fire årtier. I dag er hun – foruden medejer og bestyrelsesmedlem – leder af administrationen og hendes primære ansvarsområde er fakturering, men opgavelisten er meget længere end det og ansvarsområderne mange flere. Med sit store overblik, sin evne til at altid at få tingene til at lykkedes og ikke mindst sin menneskelige varme, er hun en uundværlig del af Moldow og afgørende for en velfungerende hverdag.

Opkøb og integration af flere virksomheder gennem årene har øget kompleksiteten i administrationen – og her har Birgitte gang på gang vist sin styrke. Hun evner at overskue helheden, uden at miste sansen for de små detaljer, og har stået i spidsen for at samle og effektivisere den administrative drift i Holsted.

Vækst og lokalt tilhørsforhold

I tæt samarbejde med sin bror, direktør K. Preben Hansen, har Birgitte været med til at udvikle Moldow fra en lokal maskinfabrik til en international koncern der leverer filter-, male- og ventilationsanlæg samt industriventilatorer til kunder over hele verden. Moldow har i dag knap 200 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og produktionen i Holsted, kontorerne i Ballerup og Svendborg, og kontorerne og produktionerne i Polen og Kina.

Birgitte har haft stor betydning for, at Moldow trods væksten har bevaret sit stærke lokale tilhørsforhold og sine familiære værdier. Hendes varme og inkluderende personlighed og opmærksomhed for medarbejderne, gør, at berettigede føler sig som en vigtig del af koncernen.

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036

Kontaktperson

K. Preben Hansen
Direktør
kph@moldow.com

Send til en kollega

0.062