23948sdkhjf

Kurator arbejder på Kobots-salg: - Jeg tror på, at det vil lykkes

Som bekendt blev Kobots ved udgangen af sidste år taget under konkursbehandling, og nu er der nyt i sagen.

Ifølge Fyens Stiftstidende kan kurator i sagen, Louise Krarup Simonsen, fortælle, at der indtil videre er anmeldt krav for cirka 25 millioner kroner, og det samlede tab kan løbe op i 52 millioner kroner.

Overfor avisen fortæller Niels Jul Jacobsen, der er investor i virksomheden, og som i sin tid stiftede en anden odenseansk robotvirksomhed, MiR, at han har postet store millionbeløb i forretningen og så sent som i december lagde en stor pose penge i virksomheden, for at de ansatte kunne få udbetalt løn.

Ifølge Niels Jul Jacobsen er forklaringen på konkursen blandt andet, at en stor kunde sprang fra en ordre i december, mens indtægterne fra de almindelige kunder ikke var nok til at dække udgifterne.

Det bekræfter kurator overfor avisen men vil ikke uddybe yderligere.

Til gengæld kan hun fortælle, at hun for nuværende arbejder på et salg af Kobots.

- Virksomheden er til salg nu, og jeg har allerede modtaget mindst et købstilbud. Vi advokater vil gerne se en underskrift, før vi udtaler os, men jeg vil gerne sige, at jeg tror på, at det vil lykkes at drive virksomheden videre med en ny ejer. Det er det, jeg arbejder på lige nu, for det er vigtigt, at et salg kan ske så hurtigt som muligt også for, at medarbejderne kan fortsætte, siger Louise Krarup Simonsen til Fyens Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062