23948sdkhjf

Lærlinge gør oprør: 250 har skrevet under på protest mod erhvervsskoler

Forholdene på landets erhvervsskoler er så mangelfulde, at lærlinge og nyuddannede svende har skrevet under på, at de støtter det, de kalder lærlingeoprøret.

Det skriver Politiken.

- Politikerne snakker om manglen på faglært arbejdskraft. Hvis flere skal tage en faglært uddannelse, tror jeg, at en vej derhen er bedre rammer ude på uddannelserne, herunder mere kompetente lærere, og at værktøjet er der, siger Carl Emil Lind Christensen, der er initiativtager af lærlingeoprøret og formand for Metal Ungdom. 

Han er 23 år gammel, bor i Herlev og står i lære som industritekniker.

Når han er i skoleforløb, har han sit eget værktøj med, fordi skolens værktøj er for slidt, skriver Politiken.

I følge avisen har 250 lærlinge og nyuddannede svende indtil videre gennem de sociale medier skrevet under på, at de støtter oprøret, og knap 100 af dem har delt historier om deres oplevelser og holdninger.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forstår til fulde, hvorfor de unge gør oprør.

- Erhvervsuddannelserne er blevet underprioriteret i årtier, og det sætter sig. Derfor kan jeg fuldstændig genkende billedet, siger ministeren til Politiken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063