23948sdkhjf

Aalborg Maskinfabrik på stor montageopgave i Frankrig

I Frankrig er der lige nu montører og projektleder fra Aalborg Maskinfabrik på en større monterings- og installationsopgave. Specialudviklet produktionsudstyr til vindindustrien er blevet transporteret den lange vej fra Danmark til Frankrig, hvor det efterfølgende skal monteres og installeres i samarbejde med flere danske samarbejdspartnere samt lokale partnere. Det skriver den nordjyske virksomhed i en pressemeddelelse.

Når de store producenter af vindmøller bygger fabrikker rundt omkring i Europa, bliver en dansk virksomhed som Aalborg Maskinfabrik ”benchmarked” op imod lokale aktører, og her formår de altså at være konkurrencedygtige.

- Vi er stolte af at blive valgt til opgaven – mest fordi vi tror på, at vejen til at være den helt rigtige sparringspartner for vores kunder handler om at være gode til at løse problemer gennem godt gedigent håndværk og levere et flot ingeniørarbejde, fortæller direktør Kim Palsgaard Thomsen.

Derudover tror direktøren også, at det handler om, at Aalborg Maskinfabrik tilbyder hele paletten fra rådgivning, design og udvikling til produktion, montering og installation.

- Kombinationen af grundig rådgivning og bred brancheviden gør os i stand til at tilbyde vores kunder i vindindustrien den bedste løsning til deres behov. Vores indgående kendskab til blandt andet denne industri gør os til en værdiskabende partner med fokus på rådgivning, sparring og videndeling, uddyber Kim Palsgaard Thomsen.

Tidligere har Aalborg Maskinfabrik haft lignende opgaver i blandt andet England og Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084