23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny kvinde i spidsen for Rockwell Automation i Norden

Rockwell Automation har ansat Åsa Arvidsson som ny regional vice president for North Region EMEA, der dækker Norden, Storbritannien, Irland, og Rusland.

Med udgangspunkt i Sverige vil Åsa Arvidsson og hendes team opbygge relationer med såvel slutbrugere, OEM'er som partnere i hele regionen. Udnævnelsen styrker virksomhedens lederteam i Europa, Mellemøsten og Afrika og skal accelerere virksomhedens strategi for at bringe Connected Enterprise til live.

Susana Gonzalez, EMEA-præsident, Rockwell Automation, udtaler:

- Jeg er glad for at kunne afslutte et succesfuldt regnskabsår med at byde Åsa Arvidsson velkommen til lederteamet for Rockwell Automation EMEA's. Med dette job får Åsa Arvidsson en afgørende rolle i implementeringen af vores regionale strategi for accelereret og profitabel vækst i det kommende finansår.

Åsa Arvidsson ser frem til at styrke industriel digitalisering på tværs af alle landene i sin region.

- I en tid, hvor virksomheder er blevet langt mere opmærksomme på risici i globale forsyningskæder og global produktion, øges behovet for automatisering af driften. Jeg er stolt af at slutte mig til Rockwell Automation og glæder mig til at tage del i rejsen sammen med vores kunder, siger hun.

Ledelsesteamet styrkes yderligere

Åsa Arvidsson er ikke den eneste nye regionale vicepræsident, der slutter sig til Rockwell Automations lederteam. Christian Reuter er udnævnt til EMEA regional vicepræsident, market access.

Christian Reuter og hans team vil drive Rockwell Automations strategi for markedsadgang på tværs af regionen ved at udvide og forbedre virksomhedens PartnerNetwork. Øget rækkevidde i Rockwell Automations nøglemarkeder er et prioriteret strategisk redskab til vækst. Nøglen til succes, er at accelerere softwareudbuddet sammen med det klassiske hardwaresalg, vurderer Christian Reuter.

I marts blev Malte Dieckelmann desuden udnævnt til EMEA regional vicepræsident, software sales, hvor han har drevet virksomhedens portefølje for connected enterprise med smart manufacturing, IOT og analyser.

Partha Seshadri blev udnævnt til EMEA regional vicepræsident, lifecycle services. Han har skabt øget vækst og effektivitet i virksomhedens EMEA lifecycle services-forretning, herunder forretningsområderne solutions and services.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125