23948sdkhjf

Claus Jensen formand for 1 million metalarbejdere i Norden

Claus Jensen er netop blevet genvalgt som formand for Nordic IN, som er organisationen for industriansatte i de nordiske lande. Det skete på kongressen Nordisk Forum, der blev afholdt på Metalskolen i Jørlunde. Her deltog 70 topfolk fra fagbevægelsen i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Nordic IN repræsenterer mere end 1 million industriarbejdere i Norden og udgør derfor en vigtig del af den europæiske fagbevægelse.

"Jeg er glad for, at mine nordiske kollegaer har genvalgt mig til at stå i spidsen. I Norden har vi rigtigt meget til fælles, og vi er stærke, når vi står skulder ved skulder internationalt", siger Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen i en pressemeddelelse.

Claus Jensen blev første gang valgt som formand for Nordic IN i 2017. Han sidder på CO-industris mandat. CO-industri er Centralorganisationen af industriansatte i Danmark og er et kartel mellem ni fagforbund, hvoraf de største er 3F's industrigruppe, Dansk Metal og HK.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078