Analytiker
Vil du spille en nøglerolle i udviklingen af fremtidens fjernvarme i hovedstadsområdet? Kan du tænke strategisk på tværs af samfund, teknologi og økonomi – og formidle komplekse sammenhænge, så både politikere og borgere forstår dem? Så er du måske vores nye analytiker i afdelingen Plan og Kontrakt hos CTR.
CTR er Danmarks største transmissionsselskab inden for fjernvarme. Fjernvarme er en central hjørnesten i udviklingen af et bæredygtigt samfund, og vi leverer forsyningssikker fjernvarme til mere end 250.000 husstande i hovedstadsområdet – og bidrager hvert år til at spare området for ca. 650.000 tons CO2. Vi står midt i en historisk transformation, hvor grøn omstilling, nye teknologier og flere – ofte mindre og nye – samarbejdspartnere præger hverdagen. Vi er derfor en arbejdsplads, hvor du virkelig får mulighed for at gøre en forskel på et forsyningsområde, der har betydning for borgerne i hovedstadsområdet.
Om jobbet
Udviklingen i energisektoren betyder, at vi i CTR skal være endnu mere rustede til markedets udvikling og i højere grad også orientere os mod et mere kommercielt marked. Vi har i mange år haft store centrale forsyningsløsninger, hvor vi agerede bindeled som transmissionsselskab. I takt med en større grøn omstilling, energikrise og dermed også et markant større fokus på nyere teknologi og lokale løsninger er vi i gang med at decentralisere varmeforsyningen, hvor vi f.eks. fremover vil arbejde med flere forskellige lokale produktionsanlæg og forsyningsmuligheder. Afdelingen Plan og Kontrakt er CTR’s strategiske knudepunkt. Her sikrer vi, at CTR også i fremtiden kan levere varme til hovedstaden. Som analytiker får du en central rolle i afdelingens mere gennemgående analyse og strategiske udviklingsinitiativer, hvor du skal tænke på tværs af samfund, økonomi og teknologi – og i lange tidshorisonter.
Du er med til at spille en central rolle i den grønne omstilling og får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens fjernvarme. Du får ansvar for at udvikle businesscases, udarbejde forundersøgelser forud for kontraktforhandlinger samt sikre, at afdelingens analyser og beslutningsgrundlag matcher de krav, fremtidens energisystem stiller. Du skal kunne formidle komplekse analyser og strategier til både bestyrelse, politikere og borgere – og bidrage til at skabe forståelse for, hvorfor og hvordan vi placerer nye energianlæg i byens rum.
Du bliver en nøglespiller i at geare afdelingen til at følge med udviklingen og sikre, at CTR’s strategiske linjer er tydelige – både internt og eksternt. Du gør det ikke alene, men med et stærkt og engageret team med plads til både faglig og personlig udvikling.
Dine hovedopgaver:
- Tage ansvar for forsyningsstrategien gennem relevante analyser og tværgående samarbejder
- Kommunikere analyser og strategier til bestyrelse, politikere og offentlighed, herunder levere storytelling om CTR’s rolle i samfundet
- Arbejde på tværs af fagligheder og følge med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling
- Udfolde businesscases for fremtidens fjernvarmeløsninger og binde løsningerne sammen med den strategiske retning i CTR.
Om afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Plan og Kontrakt, som er en meget central afdeling i CTR. Afdelingen forhandler varmekøbskontrakter, indgår aftaler om investeringer og reinvesteringer og har en central rolle i analyse og planlægning af fremtidens fjernvarme. Plan og Kontrakt er et dynamisk team, som kan lide at idéudvikle og optimere arbejdet. Teamet består af både erfarne og mere nyuddannede kolleger. Vi er alle sammen selvkørende specialister og engagerer os med vores viden i ekspertrollen. Vi holder af hinanden, og vi sørger for, at der er plads til både kollegatid og familietid i vores samarbejde og arbejdsfordeling. Vi kender hinandens kompetencer og har nemt ved at sparre med hinanden i teamet og med alle vores andre 47 kolleger i hele CTR.
Vi søger dig, der:
- har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad, f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.soc., cand.oecon. eller tilsvarende
- tænker strategisk og bredt – og ser sammenhænge mellem teknologi, økonomi og samfund
- har erfaring med businesscaseudvikling, gerne fra energi-, forsynings- eller infrastruktursektoren
- har en høj analysekapacitet og er i stand til at udtrække de vigtigste pointer fra data
- kan formidle komplekse analyser og strategier til både politiske beslutningstagere, bestyrelser og offentligheden – og evner storytelling
- forstår samfundsøkonomi og har kendskab til og grundlæggende forståelse for energisektoren
- er i stand til at understøtte retningen, tager ansvar og arbejder udviklingsorienteret i et felt, hvor dagsordenerne skifter hurtigt.
Du vil få stor indflydelse på dine egne opgaver, men det kræver også, at du er i stand til at handle selvstændigt og tager et opgaveansvar på dig. Som kollega i vores team og i hele CTR virker det godt, når du er tilgængelig og opsøgende, og at du også ligesom os andre prioriterer nærvær og sparring. Vi værdsætter åben og ærlig kommunikation og forventer, at du både kan modtage og give konstruktiv feedback.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter dine kvalifikationer og gældende kommunal overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer inkl. frokost). Herunder er en rigtig god pensionsordning en del af dine ansættelsesvilkår.
Vi ønsker at tiltrække og fastholde gode og kvalificerede medarbejdere. Det kommer bl.a. til udtryk ved gode muligheder for at have en fleksibel arbejdsuge med hjemmearbejde, efteruddannelse, fokus på sundhed og arbejdsmiljø samt sociale arrangementer. Derudover kan vi tilbyde en vifte af personalegoder, som bl.a. bruttolønsordning, sundhedstjek, motion og massage. Vi scorer højt i medarbejdertilfredshedsundersøgelser hos Great Place to Work; f.eks. siger 97 % af medarbejderne at CTR er et godt sted at arbejde (GPTW 2024).
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2025 kl. 14.00.
Vi gør os umage med at finde de rette kandidater til vores team. Derfor afholder vi to samtaler, og der vil imellem samtalerne være et testforløb. Første samtalerunde afholder vi den 24. juni. Anden samtalerunde afholder vi den 2. juli. Mellem første og anden samtale er der et testforløb. Tiltrædelse er den 1. september 2025.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle og at sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Du bedes derfor undlade at indsætte et billede i din ansøgning/på dit CV. I CTR ønsker vi at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, hvor forskellighed er en styrke – og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lige nu søger vi også en energiforhandler til vores afdeling Plan og Kontrakt – den stilling kan du læse om her.
Yderligere information
CTR leverer varme til fællesskabet. Vi køber og leverer fjernvarme til følgende kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. Vi står for drift og udvikling af transmissionssystemet og leverer fjernvarme til mere end 250.000 hjem i hovedstadsområdet. I CTR er vi i dag 47 højt specialiserede og erfarne medarbejdere med stor interesse i vores arbejde.
Fjernvarme er en hjørnesten i udviklingen af et bæredygtigt samfund. Det er et pålideligt, konkurrencedygtigt og højteknologisk fællesskab med en helt unik fleksibilitet. Vi er på forkant med den nyeste teknologi og innovative løsninger for at sikre fælles varme i alle hjem døgnet rundt. Gennem et intelligent miks af flere energikilder passer vi på klodens knappe ressourcer og reducerer vores klimabelastning.
I fremtiden kan energien fra sol og vind lagres i fjernvarmesystemet og gøre hele energisystemet bæredygtigt. Det er afgørende for den grønne omstilling. For os er fjernvarme mere end rør, der sender varme ud i 250.000 hjem. Det er den måde, hvorpå vi bidrager til fællesskabet, trygheden og kampen mod klimaforandringerne. Det gør vi ved at udvikle, optimere og opgradere systemer og anlæg som en del af et robust energisystem.
Vores løsninger er med til at gøre os uafhængige af fossil energi fra verdens brændpunkter. Vi udvikler os hele tiden for at imødegå fremtidens behov. Vi er et stærkt hold, der arbejder tæt sammen for at sikre stabil varme døgnet rundt. Hos os værner vi om varmen, tilliden og fællesskabet. Vær med til at præge omstillingen til mere grøn energi sammen med os.
CTR – fælles varme. Nu og for fremtiden. Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.ctr.dk.