23948sdkhjf

En mere fokuseret Metal-messe i vente

Metal-messen er tilbage efter fire års pause. Denne gang er fokus kun på metalindustrien med ”løsningsorienteret produktion” som den røde tråd.
I 2008 skiftede Metal-messen udseende og blev i stedet til Effektiv Produktion. Målet var, at messen skulle rumme hele produktionsindustrien. I år har arrangørerne, Danske Fagmesser, imidlertid valgt at gå tilbage til de gamle dyder og arrangeret en ren metal-messe.

- Tidligere tiders Metal-messer har trods navnet favnet bredt med både træ og plast som naturligt arbejdsområde, men med den generelle udviklingstrend på messeområdet over hele Europa har vi valgt at fokusere målrettet på metal, med løsningsorienteret produktion som den røde tråd, fortæller Torben Johansen, administrerende direktør for Jern- og Maskinindustrien, der står bag Danske Fagmesser.

Det betyder, at det igen er produktionsvirksomheder i metalindustrien – såvel stor som små – der er målgruppen for messen.

Tilfreds arrangør
Indtil det sidste har der været mulige udstillere i spil, og det samlede udstillerantal ender på små 100 virksomheder, som fordeler sig over 3.000 kvadratmeter standareal, og det er Torben Johansen ganske godt tilfreds med.

- Ja, når vi tager den nuværende markedssituation i betragtning, og her tænker jeg bagkanten af den finansielle krise, som eksperter stadig er uenige om er slut, siger han, og fortsætter:

- Derudover er der en klar udvikling i messemarkedet, som går i retning af mindre specialmesser, der retter sig målrettet mod et bestemt segment. Udstillerne får hermed valuta for pengene, da det er en specifik målgruppe, der besøger messen.

Konferenceprogram på plads
Også messen konferenceprogram er forsøgt sammensat, så det i høj grad tilgodeser produktionsvirksomheder i metalindustrien. Torben Johansen fremhæver følgende højdepunkter:

M-Prisen : Uddeles den 24. april 2012 af Maskiningeniørernes Initiativfond til bemærkelsesværdige, gode eksamensprojekter fra Danmarks ingeniørskoler.

Leverandørkvalificering hos Siemens Wind Power : Torben Boye Kristensen fortæller den 24. april om, hvad der skal til for at blive godkendt som leverandør hos Siemens Wind Power.

Letmetal-dagen : Atv-Semapp har den 25. april flyttet deres traditionsrige konference ind på Metal-messen.

Fiberlaser-dag : Den 26. april står Styregruppen for Laserbearbejdning under ATV SEMAPP og IPU bag en temadag om fiberlasere.

Praktiske oplysninger:
Metal 2012 finder sted i dagene 24.-26. april i Fredericia Messecenter. Messen er åben hver dag fra kl. 9.00-17.00.

Der er gratis adgang, og adgangskort kan printes fra messens hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141