23948sdkhjf

Udstillere savner besøgende på Metal 2012

Der er ikke nok besøgende på messen, men til gengæld er kvaliteten blandt de, der lægger vejen forbi Fredericia Messecenter, høj.
Det er konklusionen, efter Metal Supply onsdag formiddag lagde vejen forbi et par af messens udstillere.

- Generelt er jeg skuffet over, at messen ikke trækker flere besøgende. Der er meget få besøgende her, lyder det fra Karsten Møller Nielsen, hos KN Machines.

Læs mere: KN Machines vil være kendt

Få, men gode kontakter
Hos naboerne Flextek, der har investeret i messens største stand, havde man også gerne set flere besøgende.

- I går (tirsdag, red.) var ikke godt nok, men til gengæld har det været fint i dag. Vores indtryk er dog, at der er langt færre "turister" og en del reelle besøgende, forklarer direktør Henning Dam, og bakkes op af Flemming Thornvig Jensen fra Metalstøberiet Thor:

Læs mere: Optimisme hos Flextek

- Det var hektisk de første tre timer af tirsdagen, men derefter blev det stille. Der har været få, men gode kontakter, siger han til Metal Supply.

Læs mere: Metalstøberiet Thor gør messe-comeback

Velegnet til netværk
Ingen af de udstillere, Metal Supply har talt med, vil dog betegne messen som en decideret skuffelse. For selv om de havde forventet flere besøgende, så er de enige om, at de, der har lagt vejen forbi Fredericia Messecenter, har været af høj kvalitet.

- Det har været fornuftigt. Min forventning bliver større og større, jo længere vi kommer hen, og i dag har jeg fx allerede haft to gode henvendelser, fortæller Flemming Thornvig Jensen, der understreger, at det også er et vigtigt aspekt ved messen at komme i dialog med de andre udstillere. Det kan Karsten Møller Nielsen nikke genkendende til:

- Der er nogle gode besøgende imellem, men det er lige så meget et mål for os at netværke med de andre udstillere. En af vores leverandører er fx Flextek, og når de bytter en maskine ind, så får vi den tilbudt, og det er sådan nogle samarbejder, vi kan udvikle på en messe som denne. Det handler også om at komme rundt til de andre udstillere, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094