23948sdkhjf

Metal-ledighed er nede på niveau som før corona: Det er positivt, men der kan gå skår i glæden

Ledigheden blandt smede og industriteknikere i fagforeningen Dansk Metal er nu nede på 3,7 procent og rammer dermed det samme lave niveau som før corona.

Ifølge en pressemeddelelse fra Tekniq Arbejdsgiverne tyder det lave tal på en god ordresituation og en solid drift i de danske metalvirksomheder.

- Det er meget positivt, at metalvirksomhederne overordnet set er tilbage på en beskæftigelse, der er på niveau med tiden før Corona. Rigtig mange virksomheder har formået at komme igennem en pandemi, samtidig med at de har fastholdt eller øget beskæftigelsen, siger chefkonsulent Alexander Severinsen Ulrich fra Tekniq Arbejdsgiverne i en kommentar til udviklingen.

Han nævner i samme åndedrag, at fremgangen bygger på skæve fordelingen, og at flere virksomheder er hårdt ramt.

Den laveste ledighed opgør Dansk Metal i Midtjylland, som i marts er nede på 3 procent. Nordjylland har den højeste ledighed med 5,2 procent.

Og de lave tal udløser også en grad af bekymring hos arbejdsgiverforeningen.

- Når vi ser længere frem på året, så kan et skår i glæden blive, at virksomhedernes vækst bliver stoppet, fordi de ikke kan finde flere kvalificerede medarbejdere, siger chefkonsulent Alexander Severinsen Ulrich, som ser rekrutering til industrien som helt afgørende for fremtiden.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094