23948sdkhjf

Lavede test med håndmixer og kvæggylle i 2009: Nu får Stjernholm miljøpris for innovativ sandvasker

Stjernholms sandvasker til landbrugs- og biogassektoren har modtaget EU´s miljøpris for ”bæredygtige produkter og services”. Det oplyser Ringkøbing-virksomheden i en pressemeddelelse.

Siden 1987 har IDA i samarbejde med EU og Miljø- & Fødevareministeriet uddelt priser for miljøforbedring til virksomheder med videre, der har foretaget påskønnelsesværdige initiativer på miljøområdet.

Den danske bedømmelseskomité uddelte i år priser for miljøforbedringstiltag indenfor kategorierne ”bæredygtige produkter og services”, ”miljømanagement” og ”bæredygtige processer”.

På grund af Covid-19-restriktioner blev prisoverrækkelsen denne gang afholdt virtuelt. Ved prisoverrækkelsen blev de vindende projekter præsenteret, og bedømmelseskomiteen begrundede pristildelingen.

Prisuddelingen har to niveauer, herunder nationale prisuddelinger og en efterfølgende konkurrence på europæisk niveau, og Stjernholm er nu kvalificeret til den europæiske konkurrence.

- Vi havde ikke forestillet os, da vi tilbage i 2009 stod med håndmikser og køkkenskåle på vores gamle adresse i Ringkøbing og lavede test med kvæggylle, at vi godt ti år senere skulle stå med et højkvalitetsprodukt til separation af sand og gylle, siger Kaj Stjernholm.

Udviklingen af sandvaskeren har kostet Stjernholm mange ressourcer. Så mange, at den på et tidspunkt var ved at koste Stjernholm livet. Test og videreudvikling af produktet medførte store ekstraomkostninger, og samtidig lagde processen hårdt pres på virksomhedens medarbejdere.

- Nu står vi med et færdigudviklet kvalitetsprodukt - tilpasset vores kerneforretning, levering af miljørigtige løsninger til vores kunder, der gavner og forbedrer miljøet.

Dette, ser vi, kan styrke virksomhedens eksistensberettigelse fremadrettet og kundernes bæredygtighed, ikke kun i Danmark, men også på udenlandske markeder, siger Kaj Stjernholm.

Sandvaskeren kører nu i stabil drift. Separationsgraden er høj, også med det helt fine sand fra 0,1 mm. Landmanden kan aflevere gyllen til biogasanlæg, og det vaskede sand er så rent, at det kan genbruges om og om igen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078