23948sdkhjf

Fynsk bremse-producent vil vokse med 50 procent på ti år

Meneta, der har til huse i Odense-bydelen Stige, er verdens tredjestørste producent af såkaldte shims, der er støjdæmpende komponenter til bremser på biler. Det skriver Fyens.dk.

Virksomheden har i dag 260 ansatte i hovedkvarteret i Odense, hvor man både har udvikling og produktion, og godt 2.000 ansatte på verdensplan, hvor man har datterselskaber i Indien, Kina, Tyskland og USA.

Der er dog lagt an til kraftig vækst i de kommende år.

- Men om 10 år skal vi være 100 flere i Odense og mellem 800 og 1.000 flere globalt, siger administrerende direktør Kim Østergaard til Fyens.dk.

Det er blandt andet en stigende produktion af elbiler, der skal være med til at puste til væksten. Netop i elbiler er der fokus på at mindske støjen fra bremserne, da elbilen i sig selv er meget støjsvag.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/260-ansat-i-stige-firma-leverer-bremsedele-til-biler-over-hele-verden

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125