23948sdkhjf

Fynsk metalvirksomhed undrer sig: Hvad betyder vores navn egentlig?

Virksomheden Meneta, der har hjemme i Odense-forstaden Stige, og producerer såkaldte shims til bilbremser, har rødder helt tilbage til 1953, hvor virksomheden blev grundlagt af Erik Jacob Hansen. Sidenhen blev den overtaget af Roulunds Fabrikker, og siden 2003 har virksomheden været under amerikansk ejerskab. Det skriver Fyens.dk.

Selv om virksomheden har en lang og velbeskrevet historie, er der én ting, der irriterer direktør Kim Østergaard. Ingen synes at erindre, hvor virksomhedens navn stammer fra, og hvad det betyder.

- Det har jo noget at gøre med vores kultur. Vi er en gammel virksomhed, og vi kunne godt tænke os at vide, hvorfor dælen vi hedder Meneta, for det er irriterende, at vi ikke ved det. Jeg har været her i otte år, og i den tid har vi virkelig løbet intensivt efter hver lille strå af en mulighed for at finde ud af det, siger Kim Østergaard til Fyens.dk.

Gennem flere år har virksomhedens to marketingmedarbejdere gransket sagen. De har blandt andet været forbi lokalhistorisk arkiv og rigsarkivet i Odense. De har også bragt efterlysninger på Facebook og talt med gamle medarbejdere og familiemedlemmer til grundlægger Erik Jacob Hansen. Men navnet er stadig et mysterium.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/en-af-odenses-st%C3%B8rste-produktionsvirksomheder-er-p%C3%A5-jagt-efter-svar-hvad-d%C3%A6len-betyder-vores-navn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094