En del af den forebyggende indsats
På samme måde som I allerede arbejder systematisk med sikkerhedssko, hjelme og andre arbejdsmiljøløsninger, kan exoskeletter tænkes ind som en naturlig del af den forebyggende indsats dér, hvor arbejdsopgaverne er fysisk belastende og det giver mening.
I mange år har medarbejdere været vant til at tage sikkerhedssko og -veste på som en naturlig del af arbejdsdagen. Der skal vi også hen med exoskeletter.
Og vejen bliver lettere, når medarbejderne forstår, hvorfor løsningen er relevant, får mulighed for at prøve det i deres egne arbejdsopgaver og oplever, at det faktisk gør en forskel. Derfor er en god introduktion og løbende opfølgning vigtig – og her kan de rette ambassadører på gulvet spille en stor rolle.
Når kolleger selv oplever en effekt og naturligt tager exoskelettet i brug, bliver det lettere for resten af holdet at forholde sig til udstyret. For i praksis er et exoskelet ofte langt enklere at tage i brug, end mange forestiller sig. På den måde bliver løsningen heller ikke et enkeltstående projekt, men en del af den måde, der arbejdes med fysisk arbejdsmiljø på.
Forebyggelse begynder allerede i uddannelsen
Den udvikling ses også i uddannelsessystemet. Hos blandt andet AMU-Fyn har man taget exoskeletter med ind i undervisningen om fysisk arbejdsmiljø, så fx struktørelever, svejsere og serviceassistenter kan prøve teknologien og få kendskab til endnu et teknisk hjælpemiddel.
Tanken er ikke, at alle skal bruge et exoskelet, men at de skal kende muligheden og kunne tage den viden med videre ud på arbejdspladserne. Det er med til at gøre forebyggelse mere konkret og bringe nye løsninger tættere på den hverdag, hvor de skal bruges.
Hos ScanExo rådgiver vi om exoskeletter og hjælper med implementeringen, så løsningen bliver tilpasset jeres arbejdsopgaver og medarbejdere – og kan blive endnu et relevant værktøj i arbejdet med at passe bedre på kroppen gennem hele arbejdslivet.
Exoskeletter til produktion - Skab et sundere arbejdsmiljø - ScanExo