23948sdkhjf

Kverneland sender overskudsvarme videre til fjernvarmen

Nyt varmegenvindingsanlæg hos Kverneland Group i Kerteminde genbruger 80 procent af spildvarmen

Hos Kverneland Group, som fremstiller landbrugsmaskiner, har de deres eget hærderi. Her varmes stålelementer op, til de er rødglødende - en proces der hærder stålet og tilbringer emnet stor styrke.

I mange år har den store mængde overskudsvarme, som anlægget producerer, ikke været anvendt, men i stedet sendt direkte ud gennem skorstenen. Siden marts 2018 er dette spild dog fortid hos Kverneland.

Sammen med virksomheden Exodraft-Systems i Odense undersøgte Kverneland muligheden for at genvinde den overskydende varme ved hjælp af et varmegenvindingssystem udviklet af Exodraft.

Varmegenvindingssystemet tager overskudsvarmen og konverterer den til varmt vand, som derefter bruges til opvarmning af fabrikshallerne. Såfremt der genereres mere varme, end Kverneland kan bruge selv, ledes overskuddet videre til fjernvarmesystemet og dermed til Kertemindes borgere.

- Vi vidste godt, at vi har haft et stort varmespild fra vores hærderi, som vi blot har sendt ud til fuglene. Med varmegenvindingssystemet fra Exodraft har vi fået mulighed for at genvinde den, så vi kan bruge noget af al den varme, vi ellers havde sluppet ud, til at producere varmt vand, som bruges til opvarmning af fabrikken. Eventuelt overskud af varmt vand sender vi videre til fjernvarmen, og så får vi faktisk penge for den varme, vi ikke selv bruger, udtaler projektlederassistent hos Kverneland, Jakob Klokker.

Bedre indeklima
Som en sidegevinst har Kverneland kunnet se en væsentlig forbedring af fabrikkens indeklima.

- En af de fordele, der er kommet ved anlægget, er, at der er blevet et bedre indemiljø at stå i. Varmen kommer ikke ud til mandskabet, der står lige ved siden af ovnen. Det ryger med ud til varmegenvindingen, og lugtmiljøet nede i selve hallen er også blevet meget mere rent. Der er ikke så meget diesellugt, som der har været førhen, fortæller Jakob Klokker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.367