Plant Supervision sikrer hurtig udsendelse af ingeniør til canadisk vindprojekt
En regeringsstrejke, stramme tidsfrister og komplekse visumkrav gjorde udsendelsen af en ingeniør til et canadisk vindprojekt til en vanskelig opgave. Med Plant Supervisions ekspertise i global mobility lykkedes det at få ingeniøren på plads på under tre uger – i fuld overensstemmelse med canadisk lovgivning.
Da en europæisk kunde stod over for at skulle udsende en ingeniør til et stort vindmølleprojekt i Canada, viste opgaven sig hurtigt at være langt mere kompleks end forventet. Det canadiske immigrationssystem, kombineret med en regeringsstrejke og en stram projektdeadline, stillede store krav til planlægning og indsigt i lokal lovgivning.
Derfor blev Plant Supervision bedt om at træde til.
– At sende medarbejdere ud til projekter i Nordamerika kræver dyb forståelse for lokale regler og processer, især når det gælder visum og compliance, fortæller Head of Legal, Asbjørn Vollmer Jeppesen fra Plant Supervision, der har mange års erfaring med global mobility inden for den tunge industri.
 
Komplekst visumforløb krævede specialviden
Det canadiske immigrationssystem stiller omfattende dokumentationskrav og opererer med flere visumtyper afhængigt af projektets karakter og varighed. Her kan selv små fejl i ansøgningen forsinke processen markant – eller i værste fald føre til afvisning.
Plant Supervision trak på sit etablerede nordamerikanske netværk og sin erfaring fra tidligere udsendelser til både USA og Canada. Den indsigt gjorde det muligt hurtigt at identificere det rette visum, baseret på projektets varighed, medarbejderens kompetencer og kundens behov.
Samtidig håndterede Plant Supervision de praktiske forhold omkring logistik og indkvartering, så kunden kunne fokusere på projektet fremfor administration.
 
Klar til opstart på under tre uger
Resultatet blev en hurtig og problemfri udsendelse: Den udstationerede ingeniør kunne ankomme til projektet i Canada inden for tre uger efter den første briefing – i fuld overensstemmelse med canadisk immigrationslovgivning.
– Kunden kunne koncentrere sig om deres kerneforretning, mens vi tog os af alt det administrative. Det er præcis sådan, vi ønsker at støtte vores partnere, lyder det fra Asbjørn Vollmer Jeppesen.
Den vellykkede udsendelse bekræfter Plant Supervisions position som en betroet samarbejdspartner, når det gælder bemanding og compliance på internationale projekter i energisektoren.
 
Fakta:
• Projekt: Udsendelse af ingeniør til vindmølleprojekt i Canada
• Varighed: 2 år
• Ydelse: Global mobility, visumhåndtering, logistik og indkvartering
• Afsender: Plant Supervision
