Eksperter: Forsvaret brød internationale retningslinjer
Det er ikke bare etisk problematisk, at Forsvarets nye krigsskib tilsyneladende er bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) håndtering af indkøbet er formentlig også i strid med internationale konventioner.
Det vurderer eksperter i de internationale retningslinjer for myndigheders og virksomheders samfundsansvar.
Skibet er bygget af det danske skibsværft Karstensens, men værftet udliciterede byggeriet af selve skroget til det polske værft Crist Shipyard, som gennem en underleverandør hyrede nordkoreanske tvangsarbejdere.
At nordkoreanerne således var ansat et stykke nede i leverandørkæden betyder dog ikke, at FMI kan fraskrive sig et ansvar, vurderer blandt andre Troels Børrild, der er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af erhvervsministerens ekspertarbejdsgruppe om virksomheders samfundsansvar.
- Forsvaret prøver at tørre ansvaret af på Karstensens Skibsværft, men det korte af det lange er, at de også selv har forbrudt sig mod ansvaret under konventionerne, siger Troels Børrild.
Både Cathrine Bloch Veiberg, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, og advokat Thomas Trier Hansen fra Nordic Law Group, der er specialist i reglerne for virksomheders og myndigheders samfundsansvar, deler den vurdering.
Troels Børrild henviser til FN’s og OECD’s retningslinjer for virksomhedsadfærd og menneskerettigheder. De definerer myndigheders og virksomheders ansvar under de internationale konventioner, og lever man ikke op til retningslinjerne, kan man i Danmark blive indklaget for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI).
Institutionen kan ikke straffe virksomheder eller myndigheder, der ikke lever op til retningslinjerne. Men MKI kan udtale kritik og mægle mellem parterne i en sag.
Advokat Thomas Trier Hansen fra Nordic Law Group, der er specialist i reglerne for virksomheders og myndigheders samfundsansvar, deler Troels Børrilds vurdering.
- Tydeligvis har man i Forsvaret overhovedet ikke tænkt over, hvad der var af risici i forhold til menneskerettigheder i forbindelse med udførelsen af opgaven, siger han til Information.
Både Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Karstensens Skibsværft har forklaret, at de ikke havde kendskab til, at det polske vikarbureau Armex blev hyret som underleverandør.
Da Information spurgte Karstensens direktør, Knud Degn Karstensen, om ikke han burde have vidst, hvem der var underleverandører på projektet, svarede han:
- Det er ikke afgørende for mig at vide.
Men det er ikke nogen formildende omstændighed. Faktisk er det i sig selv et brud på retningslinjerne, siger Troels Børrild.
- Forsvaret kan udlicitere opgaven, men de kan ikke udlicitere ansvaret, og derfor har de en pligt til at undersøge deres underleverandører. Og det samme gælder for Karstensens. De skal vide, hvad der foregår – ikke mindst når brugen af vikarbureauer er højrisiko ifølge blandt andet EU, siger Troels Børrild.
Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder siger, at "man ikke bare kan lukke øjnene for, hvad der foregår".
- At man ikke har haft viden om det, betyder ikke, at man ikke har noget ansvar. Sådan fungerer det ikke med de her internationale retningslinjer. Man skal lave en risikoanalyse, gå i dialog med sine leverandører og stille krav til dem om, at de også lever op til standarderne, siger hun.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ikke ønsket at svare på kritikken. Det skyldes ifølge pressechef Svend Olaf Vestergaard, at der er indkaldt til samråd om sagen i Folketingets forsvarsudvalg.
Også direktør for Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, har afvist at svare på kritikken.
Originalartikel: https://www.information.dk/indland/2017/10/eksperter-forsvaret-broed-internationale-retningslinjer
