23948sdkhjf

Stålkommentar: Europa oppe på 75 % af før-krise-forbruget

Stålforbruget i Europa er stigende, og lagrene vurderes som relativt små. I løbet af sommeren kom det til priskrig på en del stålprodukter, blandt andet forårsaget af stigende råvareomkostninger.
Kinas produktion af råstål steg med 15 % i løbet af årets første otte måneder i forhold til året før. Den forventes at nå op på 600 mio. ton ved årets slutning. ”China Iron & Steel Association” mener, at væksten foregår så hurtigt, at det vanskeliggør arbejdet med at fjerne forældet og ineffektiv kapacitet. Målet er at sætte farten ned næste år og ikke øge yderligere, men det er svært at kontrollere, når markedskræfterne regerer, siger kinesiske talsmænd til Steel Business Briefing (SBB).

- ”World Steel Association” holdt sit årsmøde d. 4. oktober. De vurderer, at stålforbruget i EU-27 kommer til at stige med 5,7 % næste år og når op på 147 mio. ton. Det betyder, at EU når op på 75 % af den volumen, som forbruget var på, da kurven var på sit højeste i 2007, udtaler SBB.

- Lagrene i Europa er relativt små, og vi vurderer derfor, at efterspørgslen på stål kommer til at stige, udtaler nogle talsmænd for den europæiske stålindustri, som SBB mødte.

Wolfgang Eder, fra Voestalpine, som er talsmand for Eurofer, blev også citeret. Hans vurdering er, at det europæiske stålmarked ikke kommer sig fuldt før 2012 eller 2013. Han siger også, at produktionskapaciteten i Europa bør begrænses yderligere gennem lukning af et eller flere anlæg hvert år de næste fem år.

- Priserne i Europa kan stadig stige, hvis man sammenligner med det internationale niveau, siger Wolfgang Eder.

Utilfredshed med prissætningen på malm
I forbindelse med ”Raw Materials Conference” i London skriver Steel Business Briefing, at Davinder Chugh fra verdens største stålproducent, Arcelor Mittal, har udtalt sig om den nye kvartalsindeksbaserede prissættelse på jernmalm.

- Det indebærer jo, at priserne på malm styres af den økonomiske situation i Kina, og at vi som globale stålproducenter i den aktuelle situation kan vælge mellem at betale rigtig høje kontraktpriser eller rigtig høje dagspriser, siger han.

- I skrivende stund har tyrkiske værker, som hører til verdens største købere af skrot, endnu ikke fastlagt priserne for oktober. En amerikansk leverandør vurderer, at Tyrkiet, nu hvor efterspørgslen er relativt lav, ikke vil fastlægge prisen, før værkerne ved, til hvilke priser skrottet handles på andre markeder.

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079