Det meget succesrige fynske automationsfirma Newtech vil bygge et nyt hovedkvarter.
Det kommer til at få et high-tech udtryk og får en markant beliggenhed op ad motorvejen ved Odense tæt ved Syddansk Universitet og Nyt Odense Universitetshospital.
Newtech er en højteknologisk virksomhed med 144 medarbejdere, som udvikler avancerede anlæg til at veje, sortere og pakke frugt og grønsager. Virksomheden har stor succes og havde i regnskabsåret 2024/25 et driftsresultat på 120 mio. kr.