Siemens Gamesa kunne fredag præsentere nyt milliardunderskud, men ejerne, Siemens Energy, fastholder sine forventninger om, at vindmølleproducenten på sigt bliver en lønsom forretning.
Allerede næste år skal Siemens Gamesa nå breakeven, og i 2028 skal overskudsgraden lande på 3-5 procent.
Dermed ligger vindmølleproducenten stadig et stykke fra de 10 procent, som Siemens Energy har som minimum for sine forretningsområder.