23948sdkhjf

Pond snupper østjysk iværksætterpris

Pond, der har udviklet en bionedbrydelig type komposit, vandt tirsdag en fornem iværksætterpris for Business Region Aarhus.

 

Tirsdag d. 2. maj 2017 blev Iværksætterprisen 2017 uddelt til de tre virksomheder, der imponerede dommerpanelet mest med stærke forretningsmodeller, innovative produkter og international succes.

Vinderne blev iværksætterne bag virksomheden Pond, der har opfundet en ny type bionedbrydeligt plast, SubReader; en app til oplæsning af undertekster for ordblinde, og PLINTHIT; en let og stabil parasolfod uden betonklods og skruer.

- Det er nogle virkelig spændende virksomheder, der går herfra med priser, og jeg glæder mig til at følge deres videre udvikling. Men generelt har det været et utrolig stærkt felt af nominerede, så vi kan virkelig være stolte af de østjyske iværksættere, sagde Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs Kommune.

De tre vindere har udover æren modtaget præmier, der kan bruges til at udvikle og promovere deres forretningsidéer yderligere. To af vinderne har valgt en PR-pakke og den tredje vinder valgte et mentorforløb.

Et fantastisk produkt
I kategorien Change The World vandt virksomheden Pond, der har opfundet et bæredygtigt alternativ til den type plastik, vi kender i dag.

- Pond vandt, fordi de har et fantastisk produkt, der kan løse et verdensomspændende klimaproblem. Deres vision er at udrydde den type plastik, vi kender i dag, og erstatte den med et 100 procent biobaseret og bionedbrydeligt produkt. Alle i dommerpanelet er overbeviste om, at hvis pond får styrket sit team med de rette kompetencer og formår at eksekvere, så ser fremtiden lidt lysere ud for både Pond og os andre. Der er tale om en virksomhed med potentiale for eksponentiel vækst, siger momondos direktør, Pia Vemmelund, der overrakte prisen til teamet bag Pond.

- Vi er motiveret af at gøre denne her planet til et bedre sted for vores børn. Vi mener, vi kan revolutionere plastikindustrien; med vores produkt bliver det muligt at kompostere meget af det, vi omgiver os med til daglig - møbler, biler, vindmøller og så videre, fortæller Pernille Alberg Pedersen, partner og forretningsudvikler i Pond.

Pond har valgt, at deres præmie skal være en PR-pakke, for at få deres produkt endnu mere ud over rampen.

Læs portrættet af Pond på Plastforum.dk.

Det er ikke første gang, Pond bliver hædret med en pris. Læs også, da de vandt en startup pris på JEC 2017 messen i Paria. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.363