Welcon har fået et strakspåbud efter et besøg fra Arbejdstilsynet på virksomhedens fabrik ved Give den 6. oktober.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad på baggrund af en aktindsigt.
Påbuddet vedrører svejsearbejde på et vindmølletårn i en af produktionshallerne. Ifølge Arbejdstilsynet manglede der egnet udsugning på indersiden af svejsestedet, så ansatte i nærheden risikerede at blive udsat for sundhedsskadelige stoffer. Tilsynet bemærkede desuden, at svejserøgen kunne lugtes på tre til fire meters afstand.