23948sdkhjf

Salget tager et hop hos dansk golfbilproducent

Omkostningerne og underskuddet følger dog med op. Globalt salg skal sikre overskud.

Den danske producent af eksklusive golfbiler, Garia, øgede salget markant sidste år. Men det har være en dyr fornøjelse at producere golfbilerne.

Salget af elektriske køretøjer svarede til forventningerne, fremgår det af 2015/2016-årsrapporten. Men produktionsomkostningerne udviklede sig negativt, så det blev til et resultat på -23,966 mio. kr.

- Vi havde i det seneste regnskabsår en vækst i omsætningen på 68 procent og i bilsalget på 56 procent. Salget går helt efter den lagte plan. Det er dog dyrt at holde fart i egen produktion, så det belaster vores regnskab. Det dårlige resultat skyldes også primært, at der er ryddet meget op og lanceret flere nye produkter, siger direktør Jakob Holsten til finans.dk.

Garia flyttede ved indgangen til 2016 hele produktionen fra Valmet i Finland til JP Group i Viborg.

Ud over produktionen af den oprindelige golfbil, firmaet lancerede i 2011, er Garia også gået over til at fremstille små elbiler. For eksempel købte Jumeirah Hotel Group i Dubai 101 styk af denne type sidste år.

Ejerne holder over selskabet
Det store underskud truer dog ikke firmaet, der har dynekongen Lars Larsen som ejer og bestyrelsesformand.

- Selskabets hovedaktionær har afgivet tilsagn om indeståelse for de nødvendige kreditfaciliteter til afdækning af selskabets likviditetsbehov frem til 31. januar 2018, står der i 2015/2016-årsrapporten.

I det igangværende regnskabsår forventer selskabet et øget aktivitetsniveau og et forbedret resultat.

- Resultatet vil være afhængigt af afsætningsmulighederne for elektriske køretøjer og en stabilisering af produktionsomkostningerne, fremgår det i årsrapporten. 

Garia A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Bruttofortjeneste  -19,6 -6,8
Resultat før finansielle poster  -31,2 -15,7
Resultat før skat  -30,7 -7,8
Årets resultat -24,0  -6,0
Balancesum  145,1  142,4
Egenkapital  102,8  126,8
Regnskabsåret blev afsluttet 31. august 2016.    

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125