23948sdkhjf

Udfordringer og muligheder for danske virksomheder i forsvars- og sikkerhedsindustrien

Forsvarsforlig 2009–2014: Et nyt femårigt forlig om forsvarets opgaver og økonomi for perioden 2009–2014 skal politisk behandles i foråret 2009.
Forsvarskommissionen skal inden udgangen af februar måned 2009 give deres bud på, hvordan det danske forsvar skal se ud de kommende år. Kommissionen skal blandt andet tage højde for, at en del af forsvarets fremtidige opgaver skal løses via deltagelse i flere sideløbende og geografisk adskilte missioner, og dermed de krav der stilles til mandskab, materiel m.v.

Statsministeren sagde blandt andet i sin åbningstale, at øgede investeringer i nyt udstyr og uddannelse er nødvendige for at indgå i internationale operationer:

- Når vi sender soldater ud på farlige missioner, så må vi også gøre vort yderste for, at deres sikkerhed er i orden. Det er vigtigt, at soldaterne har den uddannelse og det udstyr, der er nødvendigt. Det skal afspejles i det kommende forsvarsforlig.

Hvad betyder det for danske virksomheder?
Vi kan forvente en række store investeringer til nyt materiel og serviceydelser i forsvaret de kommende år, og dermed forhåbentlig flere opgaver til danske virksomheder både i forbindelse med indgåelse af industriaftaler (modkøb), og opgaver i forbindelse opgaveløsninger generelt i forsvaret.

Processen om de nye jagerfly har været i gang i lang tid. Tre flyproducenter har afgivet tilbud, Joint Strike Fighter, F 35 produceret af Lockheed Martin, Gripen Next Generation, produceret af Saab og F18 Hornet, produceret af Boeing.

Gripen og F18 Hornet er omfattet af modkøb, og Saab og Boeing har i de sidste måneder lavet aftaler med en række danske virksomheder om ordrer, såfremt de skal levere flyet. JSF er ikke omfattet af modkøb, men Lockheed Martin har meddelt, at danske virksomheder vil få ordrer, hvis de skal levere flyet.

Overførsel af ny teknologi og viden til danske virksomheder
Uanset hvem der får ordren, vil der være store muligheder for danske virksomheder for at få tilført ny teknologi, viden og ordrer i forbindelse med flyleverancerne. Det er derfor vigtigt, at de virksomheder, der ønsker at deltage i den fremtidige produktion af jagerfly, er klar til at kunne løfte opgaven.

Hvad skal der til for at få succes i forsvars- og sikkerhedsindustrien?
Center for sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec) arbejder målrettet på, at medlemmerne får del i de fremtidige ordrer inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien. Specielt er der to områder, der kræver særlig fokus: virksomhedsudvikling og forretningsudvikling. Forsvars – og sikkerhedsindustrien er en krævende industri, der kræver høj kvalitet, leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser.

CenSec har seks gode råd til virksomheder, der ønsker at blive leverandør til forsvars- og sikkerhedsindustrien:
  1. Vær forberedt og vedholdende
  2. Vær proaktiv
  3. Konkurrencedygtig på pris kvalitet og levering
  4. Sæt fokus på kvalitet og dokumentation
  5. Innovativ og nytænkende
  6. At virksomheden er levedygtig om 10 år

Kilde: CenSec - http://www.censec.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094