23948sdkhjf

Salgsdirektør bliver medejer af NTF Aalborg

Salgsdirektør Jørgen Ravn, ansat hos NTF-Aalborg A/S på tredje år, indtræder nu som medejer af firmaet. Ændringen i ejerskabsforholdene medfører ikke nævneværdige ændringer i virksomhedens daglige drift.
Om baggrunden for beslutningen om at blive medejer siger Jørgen Ravn:

- NTF-Aalborg A/S er en innovativ, spændende lille virksomhed i vækst. Vi er inde i en god og sund udvikling både omsætnings- og indtjeningsmæssigt, hvor vi de seneste år har koncentreret os om at blive mere synlige på det danske marked og samtidig vedligeholde vores salg til de omkringliggende eksportmarkeder, Skandinavien, Tyskland og Holland.

Nuværende indehaver af NTF-Aalborg A/S, Tommy Søndergaard, siger om udvidelsen af ejerskabet:

- Et naturligt led i udviklingen hvor jeg ser Jørgen Ravn som en meget kompetent sparringspartner, og ser frem til at fortsætte samarbejdet med ham – ikke kun i ledelsen, men nu også i den arbejdende bestyrelse og som medejer.

Meddelelsen kommer efter en for NTF netop veloverstået deltagelse på messen FoodPharmaTech 2007 i Herning. NTF-Aalborg kan i øvrigt se tilbage på et på alle måder godt og travlt år med stor aktivitet inden for virksomhedens tre segmenter: Hygiejneudstyr og inventar, procesudstyr til fødevareindustrien og underleverandørarbejde. Sidstnævnte omfatter blandt andet maskinafskærmning på fix mål og modulafskærmning i et nyt, hygiejnisk design samt 3D-bukning af rundstål i 2-12 mm.

NTF-Aalborg A/S stræber efter konstant at tilpasse såvel organisation som struktur til udfordringerne, og som følge heraf har man netop implementeret et nyt it-system, der med sine avancerede ledelses- og styringsværktøjer skal være med til at skabe endnu bedre mulighed for overblik og struktur, der skal danne basis for det optimale beslutningsgrundlag i en dynamisk virksomhed i vækst.

I den anledning, inviteres kunder, forretningsforbindelser, samt venner og familie til kombineret Åbent Hus og reception på virksomhedens adresse, NTF-Aalborg A/S, Hagensvej 17, 9530 Støvring fredag den 30. november 14.00 til 16.00!

Kilde: NTF-Aalborg - http://www.ntf.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125