ContiTech overtager Goodyears remprodukter
Continental har i januar 2015 købt amerikanske Veyance Technologies, som var Goodyears industrigummiafdeling.
ContiTech er i forvejen en af verdens største producenter af tekniske gummi- og remprodukter, og med det nye komplette produktionssetup over hele verden bliver ContiTech blandt verdens største industrigummivirksomheder og en af de allerstørste remproducenter. ContiTech får 38.000 ansatte og en årsomsætning på 5,4 mia. euro.
ContiTech vil samordne de to nuværende remprogrammer til et fremtidigt program. Poly-V remprogrammerne bliver slået sammen og markedsført som Conti-V Multirib remme. Goodyear Eagle tandremme omdøbes til Conti SilentSync og fortsætter uden tekniske ændringer under det nye navn. Goodyear Falcon PD tandremme fortsætter også uforandret som Conti Falcon PD tandremme. Goodyear White Hawk og Blackhawk tandremme erstattes af de nuværende Conti CXP og CXA tandremme med HTD profil. Conti Syncrochain tandremme fortsætter uændret og kan leveres med enten kevlar eller carbon cord.
Jens S. Transmissioner er i forvejen repræsentant for både Goodyear og ContiTechs remprodukter på det danske marked. Jens S. har hele tiden lagerført ContiTechs CXP og CXA tandremme og vil i løbet af 2015 udfase Goodyears kileremme til fordel for den nye kilerem i Conti programmet, Conti-V FO Pioneer.