23948sdkhjf

Ægge-krise giver eksplosiv vækst hos fynsk maskinproducent

Fugleinfluenza og skyhøje æggepriser har skabt et boom for Sanovo Technology – forventer omsætningsrekord i 2025

Stor global efterspørgsel på æg og høje priser har sendt maskinproducenten Sanovo Technology i Odense ud i rekordtravlhed og markant vækst. Det skriver Fyens.dk.

Virksomheden, der producerer sorteringsanlæg til æg- og proteinhåndtering, realiserede i 2024 en omsætning på 1,576 mia. kr. – en stigning på 3 procent. Resultatet før skat blev 147 mio. kr., og administrerende direktør Michael Strange Midskov er særdeles optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Vi har aldrig haft mere travlt, end vi har lige nu. Vores ordrebeholdning er lige nu dobbelt så stor, som den var på samme tid sidste år. Og meget tyder på, at det fortsætter. Vi forventer, at vi øger vores omsætning med over 40 procent i år, udtaler han til Fyens.dk.

Væksten skyldes især fugleinfluenzaens hårde påvirkning af den amerikanske æggeindustri, hvor millioner af høns er blevet slået ned. Det har skabt mangel og sendt priserne på himmelflugt. Investeringerne blandt producenterne har fulgt med, og det har sikret Sanovo en ordretilgang uden fortilfælde.

Virksomheden forventer, at omsætningen i 2025 passerer 2 mia. kr. – måske endda højere. USA er fortsat det største marked med en andel på 40-45 procent, men kommende amerikanske toldtariffer skaber usikkerhed om leverancer og kundepriser.

Sanovo Technology A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 1.576,4 1.530,1
Bruttofortjeneste 597,3 553,3
Resultat af primær drift 153,4 140,4
Resultat før skat 147,0 146,2
Årets resultat 105,8 100,5
Balancestatus 1231,0 1073,8
Egenkapital 451,0 382,1
Antal ansatte 656 592
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063