23948sdkhjf

Vestager skyder HI13 i gang med et knald

607 udstillere, 254 godkendte nyheder, heraf 91 verdensnyheder, og en officiel åbning med knald, bordbomber og flag.
Tirsdag formiddag skød økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) årets HI-messe i gang med et kæmpe brag, da hun i stedet for det traditionelle snoreklipperi sammen med tilhørerne til åbningsceremonien affyrede et antal bordbomber proppet med små danske flag.

Happeningen var selvfølgelig en gimmick for at fejre, at det i år er 50 år siden, at Frederik den IX netop klippede snoren over til den allerførste messe for Håndværk og Industri tilbage i 1963.

I sin tale fremhævede ministeren bl.a., at “det går lidt bedre for industrien og dermed for Danmark end for bare få år siden, og at det kan komme til at gå endnu bedre".

Margrethe Vestager understregede flere gange undervejs industriens betydning for den samlede velstand i samfundet, og at en konkurrencedygtig og innovativ industri er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at udbygge velfærden.

“Det er virksomheder som jeres, der øger produktiviteten og skaber flere job," sagde hun.

“I regeringen har vi et ansvar for de rammer, I arbejder indenfor, og målet er holdbar vækst. I øjeblikket stifter vi gæld hver eneste dag, men økonomien er stabil, og det er guld værd, fordi det bl.a. sikrer en lav rente. Jeg håber derfor, at I vil benytte jer af den lave rente og blive ved med at investere i fremtiden."

Ministeren havde yderligere en opfordring til industrien om at tage et ansvar for uddannelsen af fremtidens industriarbejdere, inden hun lod bordbomberne skyde små danske fødselsdagsflag udover forsamlingen.

“Når I har brug for en ung, så sørger vi (regeringen, red.) for, at der en klar. Derfor håber jeg også, at I vil være med til at skabe de ekstra praktikpladser, som er de unges fundament for, at de kan dyrke deres faglighed," sagde Margrethe Vestager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062