Lønnen driller
Men mere kompliceret bliver det, når det handler om den altid følsomme løndel. Her lød det fra talerstolen under åbningsceremonien, at de ansatte i industrien skal gå markant ned i løn side om side med deres chefer. Budskabet kom fra Kenneth Iversen, som er tidligere leder af industrikoncernen Kyocera Unimerco. Han var indkaldt til at sætte lidt ’fut’ under det traditionelle åbningsarrangement med det efterhånden kendte budskab om ’ned i løn og op i tempo’. Og det lyder jo simpelt nok, at går vi eksempelvis 30 procent ned i løn, så falder omkostningerne og dermed prisen på det producerede produkt, mens den danske konkurrenceevne stiger tilsvarende.
Men det, der er nemt at sige, er sjældent lige så enkelt at realisere. Det gælder også, når det handler om hugge det danske lønniveau i industrien ned. Det bliver i hvert fald kompliceret, hvis man udvander købekraften for de ansatte i industrien i forhold til resten af samfundet. Og rigtig kompliceret bliver lønspørgsmålet, når man tænker over, hvad der kommer til at ske, når lønniveauet så er sænket med eksempelvis 30 procent, og hjulene igen begynder at rulle stærkere som del af den styrkede konkurrenceevne. Så vil der helt naturligt i et markeds- og kapitalstyret samfund rejse sig et krav fra både chefen og ansatte på gulvet om at ’få en bid af gevinsten’ i form af højere løn,
Det vil kræve politisk styring og regulering fra Christiansborg på et niveau, som de færreste nok ønsker, hvis Danmark skal fungere som decideret lavtlønsområde. Begrænsning af lønniveauet er kun en bid af den løftestang, der skal gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. Der er brug for en bred vifte af tiltag, hvis missionen skal lykkes, og håbet er, at regeringens ventede, men stærkt forsinkede industristrategi giver klare bud på, hvor fokus skal rettes hen for at finde de nye fælles løsninger på vejen mod en styrket konkurrenceevne.
