Jobmarkedet er stort set upåvirket af toldkrig
Der skal mere end trusler om straftold fra en amerikansk præsident til at vælte det danske arbejdsmarked.
Det må være konklusionen, når man kigger på udviklingen i antallet af jobopslag på de arbejdsløses jobdatabase, Jobnet.
Her var der 23.140 nye stillingsopslag i juni måned, når man korrigerer for sæson, hvilket er 300 færre end i maj.
Samlet set er antallet af månedlige jobopslag kun faldet med 2,6 procent siden årsskiftet.
Det er bemærkelsesværdigt, hvis man spørger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.
Nyopslåede stillinger er ifølge ham en indikator, der i modsætning til mange andre økonomiske nøgletal kigger fremad i tid og ikke tilbage.
- Men den uro og usikkerhed, der er opstået, så kunne man godt have forestillet sig, at virksomhederne og arbejdsgiverne lige tøvede en ekstra gang, inden de slog nye stillinger op.
- Jeg siger ikke, at den effekt slet ikke er der. Men jeg er i hvert fald overrasket over, at der stadigvæk er så mange nyopslåede stillinger, siger cheføkonomen.
Han vurderer, at der kan være flere årsager til, at virksomhederne tilsyneladende ikke tager Trumps toldkrig specielt tungt.
Blandt andet, at det ikke er mange danske virksomheder, der sender varer over grænsen til USA og derfor bliver direkte berørt af en højere toldsats.
- Og så sker der en masse spændende ting syd for grænsen. Den nye tyske regering har iværksat en stor vækstpakke med store forsvarsinvesteringer.
- Meget vil blive importeret fra andre dele af verden, men der kommer også noget mere aktivitet ud af det, som vil smitte af på Danmark, siger han.
Endelig er der formentlig stadig mange arbejdsgivere, der husker tiden efter corona, hvor det blev enormt svært at skaffe arbejdskraft.
De kan være tilbøjelige til at "hamstre" ansatte for at undgå, at en lignende mangelsituation opstår senere.
Lige nu er der i øvrigt kun to arbejdsløse pr. ledig stilling. Det er næsten lige så lavt som i årene lige før finanskrisen.
/ritzau/
