23948sdkhjf

Rekordstort optag på maskinmesterskole

Maskinmesterskolen København bød mandag velkommen til 106 nye maskinmesterstuderende.
Det er ny rekord for vinteroptaget på skolen, og det er godt nyt for det maritime, industrielle og tekniske erhvervsliv, der i meget stor stil efterspørger maskinmestre med anvendelsesorienterede polytekniske kompetencer.

- Vi er uroligt glade og stolte over, at skolen oplever fortsat vækst. Selvom maskinmesterfaget har mange år på bagen, så er der meget, der tyder på, at det nyder en stor og stadigt stigende interesse blandt dagens uddannelsessøgende. Men det er altså også en fantastisk uddannelse, vi udbyder. Der er stort set ingen arbejdsløshed, og der er mulighed for en velbetalt karriere overalt i verden. Danske maskinmestre er en meget værdifuld og efterspurgt arbejdskraft, siger Erik Andreassen, rektor på MSK.

Skolen har oplevet en nærmest eksplosiv vækst de seneste år og har næsten tredoblet antallet af studerende siden 2008 fra 199 til 591 i dag. Det er en stigning på godt 180 procent på bare seks år. Væksten kunne dog have været større, hvis ikke optaget på maskinmesteruddannelsen var begrænset af kvoter.

- Vi kunne godt have optaget væsentlig flere nye maskinmesterstuderende i år. Men med de 106, der starter i dag, har vi faktisk allerede brugt halvdelen af vores kvote for i år. Vi ved godt, at det kommer til skabe problemer i forhold til det store ansøgerfelt, der søger ind via kvote 1 og 2 i løbet af foråret og sommeren, men vi syntes ikke, at vi kunne tillade os at afvise alt for mange af de velkvalificerede ansøgere, der havde søgt ind på maskinmesteruddannelsen. Vi er nødt til at tage vores del af ansvaret for at imødekomme den enorme efterspørgsel, der er på maskinmestre ude i erhvervslivet, siger Erik Andreassen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11