23948sdkhjf

Kunstig intelligens skal maksimere havvindmøllers produktion

Innovationsfonden investerer 12,2 mio. kr. i nyt forskningsprojekt, der skal udvikle algoritmer til tidlig fejlfinding og overvågning af komponenter

Fremtidens havvindmøller med minimalt vedligehold af hovedkomponenter, der er baseret på Siemens Gamesas gearløse Direct Drive-teknologi. Det er målet med et nyt projekt, som Innovationsfonden netop har investeret knap 12,2 mio. kr. i.

Efter en intensiv udviklingsfase er projektet nu igangsat, og det forventes, at det nye samarbejde vil skabe en unik mulighed for at kombinere den nyeste viden fra den akademiske verden med den nyeste teknologi fra vindbranchen.

- Potentialet for at udvikle og benytte kunstig intelligens i algoritmer til overvågning af driftsparametre og tilstande på hovedkomponenter til havvindmøller er meget stort, og vil underbygge udviklingen af effektive overvågningssystemer med fokus på maksimering af møllens produktion og minimering af vedligeholdelsesomkostninger, siger Michael Høgedal, der er head of loads & control hos Siemens Gamesa Renewable Energy, i en pressemeddelelse.

Til forskel fra traditionelle vindmøller med gearkasse indeholder Direct Drive-havvindmøller færre bevægelige dele. De har dog større hovedkomponenter, hvilket præsenterer unikke udfordringer.

Projektet tilgår udfordringen systematisk med udgangspunkt i en række forsøg på laboratorieniveau og helt frem til fuldskala vindmøller. Det betyder, at der vil blive arbejdet på at udvikle, teste og afprøve algoritmer løbende, som vil reducere projektrisici og effektivere udviklingsprocessen.

- Vi glæder os meget til at sætte strøm til projektet og bringe vores dybe forskningsbaserede viden i praktisk anvendelse, siger Rafal Wisniewski, der er professor på Institut for Elektroniske Systemer hos Aalborg Universitet.

Projektet er et samarbejde mellem Siemens Gamesa og Aalborg Universitet, og ledes af Siemens Gamesa.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.861