23948sdkhjf

Fremtidens danske ammunitionsproduktion: Nu er feltet reduceret til tre

To danske og en udenlandsk virksomhed skal kæmpe om at etablere en kommende dansk produktion af ammunition. Det viser dokumenter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), som Børsen har fået indsigt i.

De to danske virksomheder er Danammo og Ama Group, og de er oppe imod norske Nammo.

- Vi ser frem til, at danske industrivirksomheder kan deltage i dansk industriproduktion af ammunition til gavn for Danmark og til gavn for mest mulig kampkraft hurtigst muligt, siger administrerende direktør hos Danammo, Niels Brix, til Børsen.

FMI offentliggjorde i midten af august en række krav til de producenter, der ville byde ind på opgaven.

Der er tale om to udbud. Dels en produktion af artilleriammunition, som skal foregå på den tidligere ammunitionsfabrik i Elling, som Forsvaret nu har købt, og dels en produktion af småkalibret ammunition, som også kan foregå i Elling, men også andre steder. De to produktioner kan udføres af samme virksomhed eller to forskellige, alt afhængig af, hvem der vinder opgaverne.

For at kvalificere sig skal virksomhederne dels have en egenkapital på mindst 100 mio. kr., dels en soliditetsgrad på 10 procent. Endelig skal virksomhederne have tidligere erfaring med levering af ammunition til militære kunder fra Nato-lande.

Artiklen er en del af temaet Dansk ammunition.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093