23948sdkhjf

De fyrede og hyrede: Se halvårets største historier om jobskifte i branchen

Se halvårets mest læste artikler om ansættelser og jobstop på Metal Supply

Sommerferien nærmer sig - måske den allerede er indtruffet - og det kan passende give tiden til et tilbageblik på årets første seks måneder, der næsten er gået.

I denne artikel ser vi på de artikler, der de seneste seks måneder har trukket allerflest læsere til sig, når det gælder ansættelser og jobstop.

6. Kvinde overtager rollen som topchef efter brancheikon

Efter 50 år i branchen, 18 af dem i forskellige poster hos Tibnor i Danmark, takkede Søren Pliniussen den 1. juli af som CEO. Tibnor får en yngre direktør, 39-årige Emma Mattisson. 

- Som person er jeg drevet af at lære nye ting, og efter at have være ansvarlig for Logistik og Produktion i mere end fire år føler jeg mig klar til at tage næste skridt i min karriere. Derfor ser jeg også frem til min nye rolle og til at lære organisationen i Danmark bedre at kende – og ikke mindst til at fortsætte med at udvikle Tibnor på den gode måde, som tidligere ledere har gjort, udtaler Emma Mattisson.

Du kan læse et afskedsinterview med Søren Pliniussen her.

5. Terma afslører erfaren kvinde som ny CEO

Forsvarsproducenten Terma skifter til august direktør, når Jes Munk Hansen bliver ny CEO for Rockwool og Henriette Hallberg Thygesen bliver ny CEO for Terma.

- Med Henriette i spidsen får Terma en stærk kapacitet, der er vant til at drive en global forretning. Derfor er hun også den helt rigtige til at stå i spidsen for den nye strategi, som Terma fremlagde i forbindelse med vores årsregnskab, sagde bestyrelsesformand Carsten Dilling i juni.

4. Direktør siger farvel til specialist-virksomhed: Ejer overtager chefstolen

Efter fire år som direktør for bearbejdningsvirksomheden Sjølund takkede Zoran Aleksic af og rejste hjem til Tyskland med sin familie. I stedet overtog ejer Søren Ravn direktørstolen.

- Zoran Aleksic har gjort det rigtig godt for Sjølund, men jeg forstår ham godt. Sammen med resten af ledergruppen har han stået i spidsen for at opbygge en stærk virksomhed, der er klar til fremtiden. Det er jeg meget taknemmelig for og ønsker ham alt det bedste for fremtiden, sagde Søren Ravn.

3. Topchef forlader stålkæmpe: Ny ledelse er fundet

Efter halvandet år i spidsen for DS Gruppen fratrådte Kent Hejn Kristensen i marts som adm. direktør. I stedet blevet ledelsen af koncernen, der producerer stål- og betonløsninger til byggeriet, delt mellem Morten Kaad og Mike Flörke. Direktionen blev desuden udvidet til fem personer.

- Nu overtager Morten Kaad og Mike Flörke opgaven – to erfarne og kompetente kollegaer fra vores egne rækker. Det vil sikre stabilitet og pålidelighed, hvilket er vigtigt for både vores medarbejdere og for vores kunder, fortalte bestyrelsesformand Benedikt Krings.

2. Ejer af maskinfabrik sætter nyt team: Han bliver selv direktør

I april sagde Kellpos ejer farvel til den daværende direktør og rystede posen. Maskinfabrikken i Thisted fik en ny direktion og den nye direktør - det var ejeren selv, Kjeld Pedersen.

- Jeg har sat mig selv et sted der i midten, sagde Kjeld Pedersen, hvis søn Jakob Rindsig også vendte tilbage til virksomheden med ansvar for værktøjsafdelingen.

1. Nordmark skal have ny direktør

Efter 10 år som adm. direktør hos Nordmark fratrådte Morten Mørk i maj sin stilling. Han fortsætter dog som en væsentlig aktionær og medarbejder af underleverandøren, der leverer komponenter til vindmøller. 

Fratrædelsen kom ovenpå flere år med underskud for Nordmark. Det var dog ikke derfor, at Mørk fratrådte, forsikrede bestyrelsesformand Johnny Thomsen i et interview med Metal Supply.

- Det er lidt over to år siden, at Morten ledte en succesfuld salgsproces til kapitalfonden CataCap. Når man som direktør er igennem sådan en proces, så gør man sig nogle tanker om, hvad der skal ske på sigt, og om man skal give stafetten videre til en ny leder. Det har han så valgt at gøre nu. Det er sådan set ret udramatisk, sagde Johnny Thomsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063