23948sdkhjf

Næste generation er klar til at tage over hos BCM Transtech

Den fynske producent af lager- og håndteringssystemer, BCM Transtech, sætter nu for alvor gang i et generationsskifte. Det skriver Fyens.dk.

72-årige Torben Christiansen har nu overladt posten som administrerende direktør til sin søn, 41-årige Jens Christian Christiansen. I stedet vil Torben Christiansen fortsætte som arbejdende bestyrelsesformand.

Og det er en konstellation, der passer den unge generation godt.

- Det er jo en halvstor butik, vi efterhånden kører. Der skal tages stilling til mange ting, og der er mange ting på skrivebordet hver dag, så det er rart, at der er nogle ting, min far tager sig af stadigvæk. Jeg vil fortsat have fokus på salg i hvert fald i halvdelen af arbejdstiden, siger Jens Christian Christiansen til Fyens.dk.

Selve ejerforholdene pilles der dog ikke ved endnu. Virksomheden ejes stadig af Torben Christiansen og hustruen Mari-Ann, og de afventer regeringens bebudede nedsættelse af generationsskifteafgiften, før de begynder at overdrage ejerandele til deres sønner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11