23948sdkhjf

Danske innovatører klar til at stråle på prestigefyldt big science-forum

Tre danske hightech virksomheder - Polyteknik, Subra og Atlant 3D - er blevet udvalgt som tre af 45 nominerede fra hele Europa til at vise deres teknologi på Big Science Business Forum 2024 (BSBF2024) i oktober i Trieste i Italien.

- Jeg er utrolig stolt over, at netop disse virksomheder er blevet udvalgt. De er virkelig et fyrtårn for, hvad danske SMV'er formår, når de er mest innovative, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef for Big Science centeret på Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

De tre virksomheder er blevet håndplukket til “BSBF SME track”, som giver lovende SMV’er stor synlighed blandt indkøbere, teknologichefer og beslutningstagere i big science-branchen. Målet er at skabe nye samarbejder og forretningspotentialer på tværs af brancher og lande. BigScience.dk har hjulpet sine medlemsvirksomheder med at promovere sig overfor udvælgelseskomiteen på Big Science Business Forum.

Polyteknik blev valgt som nummer et blandt de 45 nominerede og er tilbudt en plads i den afsluttende paneldebat om at være SMV på big science-markedet.

- Det er en stor ære at blive udvalgt, og vi glæder os til at vise os frem for hele Europa. Vi deltog også i BSBF 2022 i Granada, og vi kan mærke, at vi er ved at være et kendt firma i big science-verdenen, fortæller Susanne Libergreen, forretningsleder fra Polyteknik.

Danmark får stor synlighed

Udover SME-sporet får Danmark også mulighed for at profilere sig med en stor fællesstand på messen under BSBF2024.

- Forummet byder på enestående muligheder for netværksdannelse mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og de store big science-faciliteter. Det er en chance for at vise, hvad dansk erhvervsliv og forskning kan byde ind med af innovative løsninger til internationale forskningsprojekter, fortæller Henrik Jeppesen, forretningsleder på Teknologisk Institut, og ansvarlig for den danske deltagelse.

For opstartsvirksomheden Atlant 3D er det en stor mulighed:

- Vi er ved at finde vores ben som lille innovativ hightech virksomhed, og muligheden for eksponering overfor big science-markedet er perfekt for os. Som lille virksomhed er det ideelt, at vi kan koble os på initiativer som BigScience.dk og derigennem øge vores synlighed, siger grundlæggeren, Maksym Plakhotnyuk.

Invitation til danske virksomheder

BigScience.dk opfordrer ligeledes andre interesserede virksomheder til at deltage i BSBF2024 og booke standplads på den danske fællesstand.

- Vi glæder os til at samle en stor delegation af innovative danske virksomheder. På standen kan man netværke med beslutningstagere fra hele Europa og præsentere sine løsninger, siger Henrik Bak Jeppesen.

Polyteknik er specialister i udvikling af banebrydende coatings og coatingsystemer til næste generations big science-projekter og halvlederindustrien. Virksomheden er en dedikeret belægningsserviceudbyder med omfattende viden om belægning og substratmaterialer i forskellige størrelser og geometri.

Subra er en deep-tech startup, der er banebrydende inden for superledning. Virksomheden er et spin-off fra Danmarks Tekniske Universitet, med mere end 15 års ekspertise inden for udvikling af superledere. Det er Subras vision at transformere den måde, vi transporterer elektricitet på.

Atlant 3D er en startup pioner indenfor nanoteknologi, som har udviklet en teknologi, derkan printe i lag af enkelte atomer mikrometerskala. Atlant 3D har modtaget priser for den innovative printer, og deres første kunde var Nasa. I efteråret 2022 modtog virksomheden en investering på et trecifret millionbeløb.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094