Milliardinvesteringer i datacentre giver stor armeringsordre til Celsa Steel Service

Der bliver bygget investeret i nye datacentre i Danmark, der skal håndtere de store mængder data, som både borgere og virksomheder hver dag genererer.
På Sjælland er man i fuld gang med at opføre tre datacentre i Høje Taastrup, (35.000 m2), Roskilde ( 80.000 m2) og Køge (14.350 m2). Det kræver masser af leveringsstål, og Celsa Steel Service skal fra 1. februar 2024 og indtil arbejdet er færdigt levere 1500 tons armeringsstål til projektet. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Klip og buk armering vil blive erstattet af mere forædlede produkter som præfabrikerede armeringskurve og -bjælker, hvor muligt, skriver Celsa Steel Service. I Danmark er virksomhedens armeringsprodukter produceret på Celsa Nordics stålværk i Mo i Rana af 100 procent stålskrot, som smeltes i en EAF-ovn drevet på 100 procent vandkraft.
Celsa Steel Service leverer også en række byggevarer til projektet, herunder afstandslister, bindetråde, vægafstandsholdere, armeringsstole, sikkerhedskapper, injektionsprodukter og engangsforskalling.