23948sdkhjf

3.243 besøgende på Automatik 2012

154 automations- og robotvirksomheder har siden tirsdag været samlet til konferenceudstilling i Brøndbyhallen, og kodeordene for dem var travlhed og optimisme.
- Automatik i Brøndby har nu for alvor manifesteret sig som et vigtigt mødested for branchen. Der har været travlt på standene, der er optimisme at spore i dansk erhvervsliv, og alle de store kunder og beslutningstagere har været her. Det har afspejlet sig positivt i forhold til stemningen på udstillingen her i Brøndby, hvor branchen har været samlet de seneste tre dage, udtaler Elo Kristiansen, divisionschef fra Hans Buch A/S og formand for Brancheforeningen for Industriel Automation (BIA).

Også hos arrangørerne er der tilfredshed efter tre travle messedage:

- Vi er meget tilfredse. Det har været tre rigtig gode dage her i Brøndby, og vi har fået mange positive og konstruktive tilbagemeldinger fra både udstillere og besøgende, udtaler projektchef Mona Jakobsen, MCH Messecenter Herning.

Nye gæster på Automatik
Blandt de besøgende på Automatik 2012 var der helt nye gæster – heriblandt direktøren for svenske WEG Scandinavia AB og direktøren for danske Pehama i Nordborg på Als:

- Jeg er her for at besøge en af vores samarbejdspartnere, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af udstillingen, hvor der er rig mulighed for at møde branchens repræsentanter. Det er første gang, jeg er her, og jeg kan bestemt godt finde på at deltage igen næste gang, udtaler direktør Anders Näzell fra WEG Scandinavia AB.

- Jeg er ny på direktørposten i Pehama, og mit mål har først og fremmest været networking og inspiration. Automatik har fuldt ud levet op til de forventninger, jeg havde hjemmefra, og det er helt sikkert en udstilling, jeg besøger igen, siger administrerende direktør Arne Pedersen, Pehama Productions A/S.

Læs mere om Metal Supply’s dækning af messen:
Automatik 2012: Lille og vågen…
Automatik 2012 er i gang
Sardinanlæg løb med Automatiseringspris
Førstedagen i billeder
Få det store overblik hos Jens S. Transmissioner
Linak jagter industrikunderne
Balluff gør messe-comeback
Et lille stykke Fyn i København
Optimismen spirer i automations-branchen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11