23948sdkhjf

Linddana ind i fiberlaser-alderen

Den østjyske virksomhed har oprustet maskinparken med en BySprint Fiber 3015.
- Det er selvfølgelig sværere at være first mover end fast follower, men i netop dette tilfælde er der så meget at spare på forbrugssiden, at vi på forhånd kan se, at det bliver en rigtig god investering, siger produktionschef Jan Nielsen.

Arbejdsgange skal forbedres
Linddana udvikler, fremstiller og sælger et bredt sortiment af flishuggere i 30 lande. Administrerende direktør Jørn Due Jensen er heller ikke i tvivl om forudsætningerne for en dansk produktionsvirksomhed, der agerer på eksportmarkedet.

- Vi må sove med støvlerne på, når vi er i dette marked. Linddana er en 32 år gammel, familieejet virksomhed. Vi har alle år været en rentabel virksomhed med sorte tal på bundlinjen, og der ligger nogle meget klare, resultatorienterede forretningsprincipper til grund for dette.

Et af disse er at være teknologiførende, og virksomheden arbejder kontinuerligt med at forbedre produktionsprocesser og -gange.

- Vi har oprettet en 10 procent-gruppe med henblik på at nedbringe omkostninger løbende over en treårig periode. Det handler om såvel arbejdsgange som materiale- og ressourceforbruget, understreger Jørn Due Jensen.

Skærer tykkere plader
Linddana har med udskiftning fra den gamle ByStar 3015 (årg. 1996) til den nye BySprint Fiber 3015 selvfølgelig opnået mange mærkbare forbedringer.

- Udviklingen i fiberteknologien bevirker, at vores tonnage, der ligger fra 6 mm og nedad, skæres væsentlig hurtigere og billigere med Bystronics 3 kw fiberskærer i forhold til CO2-skærerne, siger Jan Nielsen.

- Der er store besparelser at hente på energi- og forbrugsiden. Skærearbejdet i de kraftigere plader kunne vores gamle laserskærer ikke klare. Nu skærer vi uden problemer i 20 mm plader, og snittet er helt utroligt rent med en god bredde i skærerillen. Det medfører, at emnerne let falder ud af restgitret.

Fiberskæreren arbejder langsommere i de tykke plader, men hos Linddana er dette ikke et problem, da dette foregår på et ubemandet nathold.

- Den automatiske pladeføder og emnefralægger, ByTrans Extended 3015, der er konstrueret/sammensat til anlægget, giver det ubemandede nathold meget store muskler, når det gælder arbejdet i de kraftigere plader, siger Jan Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156