23948sdkhjf

Rentebekymringer bag det største dyk i metalpriser i et halvt år

Priserne på metaller som kobber og aluminium lå i går tirsdag til det største månedlige dyk i prisen siden midten af 2022. Det skriver Marketwire og Bloomberg News.

En del af årsagen til de faldende metalpriser er, at den amerikanske centralbank Federal Reserve indtager en mere aggressiv holdning og vil lade de amerikanske renter stige mere og i længere tid, end mange investorer havde forventet.

Kobber og aluminium

Kobberprisen står til et fald på fire procent i løbet af februar, mens aluminium ligger 11 procent lavere, og det er altså ifølge Bloomberg News udsigten til højere amerikanske renter, der presser prisen på de i industrien meget brugte metaller.

Året startede ellers på en mere optimistisk tone, da de kinesiske myndigheder lettede livet for mange kinesere ved at fjerne de fleste Corona-restriktioner.

Kina er er verdens største forbruger af metal, så der var store forventninger til en øget efterspørgsel fra kinesisk side, skriver Marketwire.

I dag onsdag kravler priserne på både kobber og aluminium igen så småt opad med stigninger på mellem en og to procent, viser flere markedsmedier som for eksempel capital.com.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vestas væltet af tronen som verdens største vindmølleproducent
Nye kunder har erstattet russiske ordre hos Aabo-Ideal
SP Group forventer øget vækst i 2023
Fremgang til Danish Aerospace Company efter kommerciel rum-succes
Offshore-koncern vender millionunderskud til overskud
Rekordstor ordrebeholdning giver behov for flere medarbejdere hos Sterke
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094